Om halemejsen
Halemejsen (Aegithalos caudatus) er en af Europas mindste og mest charmerende småfugle. Med sin lille, runde krop og den usædvanligt lange hale ligner den næsten en lille vatkugle på en pind. Mere end halvdelen af fuglens samlede længde udgøres af den smalle sort-hvide hale.
Fjerdragten er en fin blanding af hvidt, sort og sarte rosa toner. Halemejser er meget sociale og ses især om efteråret og vinteren i små familieflokke, der bevæger sig hurtigt fra busk til busk. De holder kontakt med hinanden med lyse, fine kald, så du ofte hører dem, før du får øje på dem.
Fuglefoder til halemejser
I yngletiden lever halemejser næsten udelukkende af små insekter, edderkopper og larver. Om vinteren har de brug for ekstra energi og kan også tage fedtholdigt fuglefoder og små frø.
Fedtkugler, bløde fedtprodukter, jordnøddekager med insekter og andet let tilgængeligt foder er gode valg. En insektvenlig have med tæt beplantning hjælper dem samtidig med at finde naturlig føde.
Redemuligheder for halemejser
Halemejser er ikke hulerugere. De bygger kunstfærdige, næsten lukkede kuglereder af mos, lav og spindelvæv og forer dem med store mængder bløde fjer.
Almindelige redekasser er derfor ikke egnede. Tætte buske, hække, klatreplanter og naturlige materialer i haven giver de bedste betingelser for redebygningen.
Galleri
_FOR2CODE.jpg?profile=category_page_grid)
Specifikationer
| Videnskabeligt navn |
Aegithalos caudatus
|
|---|---|
| Familie |
Aegithalidae
|
| Habitat |
Langhalemejsen er vidt udbredt og yngler i løv- og blandede skove med rigelig underskov af buske. Også i haver og parker.
|
| Foder |
Halemejsen lever hovedsageligt af små insekter, edderkopper og larver, som den finder mellem grene og knopper. I haven tager den især i den kolde tid gerne imod energirigt fedtfoder. Melorme og fedtprodukter med insekter er også et godt supplement.
|
| Højde |
13-15cm
|
| Vægt |
8-10g
|
| Livslængde |
1 - 3 år
|
| Yngleperiode |
April-juni
|
| Reden |
Reden er en kunstfærdig oval struktur med en sideindgang, lavet af mos, lav og spindelvæv, normalt i en høj busk eller grengaffel.
|
| Lyd |
Halemejsen har en forholdsvis stille og enkel sang, mens dens kontaktkald er langt mere iørefaldende. Familiegrupper holder konstant kontakt med lyse, fine kald og korte, skarpe triller, mens de bevæger sig gennem træer og buske. Derfor hører man ofte en flok halemejser, før man får øje på den.
|
| Kendetegn |
Halemejsen har en lille, rund krop og en usædvanligt lang sort-hvid hale, som kan udgøre mere end halvdelen af fuglens samlede længde. Fjerdragten har en karakteristisk blanding af hvidt, sort og sarte rosa nuancer, og næbbet er meget lille. Ungfuglene har mørkere tegninger i ansigtet end de voksne.
|
| Afkom |
Halemejsen lægger 8–12 hvide æg med rødbrune pletter. Den får normalt 1 kuld om året.
|
Ofte stillede spørgsmål om halemejser
Yngler halemejsen i fuglekasser?
Normalt ikke. Halemejsen bygger sin egen lukkede rede af mos, lav og spindelvæv i tætte buske eller træer.
Hvorfor ser man næsten altid halemejser i flok?
Halemejser er meget sociale. Uden for yngletiden færdes familiegrupper og andre fugle sammen i flok.
Kommer halemejser til foderbrættet?
Ja, især om vinteren. De lever mest af små insekter og edderkopper, men tager gerne fedtholdigt foder i koldt vejr.