Om skovspurven
Skovspurven (Passer montanus) er lidt mindre og slankere end gråspurven. Hos skovspurven ser hannen og hunnen næsten ens ud. Den kastanjebrune isse, den hvide halsring og den lille sorte strubeplet er karakteristiske kendetegn.
Det letteste kendetegn er den tydelige sorte plet midt på den hvide kind. Skovspurven trives især i kulturlandskaber med levende hegn, gamle frugttræer, skovbryn og åbne landbrugsområder. Den ses ofte i små, livlige flokke.
Fuglefoder til skovspurve
Skovspurve lever hovedsageligt af frø og små korn. I yngletiden bliver insekter og andre små hvirvelløse dyr dog meget vigtige, fordi ungerne har brug for proteinrig føde.
Hirse, solsikkefrø og fine frøblandinger er gode valg. En insektvenlig have med blomster og hjemmehørende planter er samtidig en stor hjælp i yngletiden.
Redekasser til skovspurve
Skovspurven er huleruger og yngler naturligt i gamle træhuller, hulrum i bygninger og gamle frugttræer. Den tager også meget gerne redekasser i brug.
En redekasse med et indflyvningshul på omkring 32 mm er velegnet. Skovspurve kan yngle i løse kolonier, så flere kasser i nærheden af hinanden kan være en fordel."
Galleri
Specifikationer
| Videnskabeligt navn |
Passer montanus
|
|---|---|
| Familie |
Passeridae
|
| Habitat |
Skovspurven er udbredt i Danmark og trives især i varierede kulturlandskaber med levende hegn, små lunde og ældre træer. Den findes også omkring landsbyer, gårde og i haver. De fleste skovspurve bliver i Danmark hele året og færdes uden for yngletiden ofte i flokke.
|
| Foder |
Skovspurven lever især af små frø, blandt andet fra vilde planter og korn. I yngletiden bliver insekter og edderkopper en vigtig del af kosten, især som føde til ungerne. På foderpladsen spiser den gerne små frø, solsikkekerner og frørige foderblandinger.
|
| Højde |
12-14cm
|
| Vægt |
18-29g
|
| Livslængde |
1 - 13 år
|
| Yngleperiode |
April-August
|
| Reden |
Skovspurven yngler i hulrum i træer, ældre bygninger og andre beskyttede steder og tager gerne egnede redekasser i brug. Den yngler ofte tæt på artsfæller, så flere redekasser kan placeres i samme område. Et indgangshul på omkring 28 mm er velegnet.
|
| Lyd |
Skovspurven har ikke en egentlig melodisk sang, men bruger forskellige kvidrende og pludrende kald. Det almindelige kald er kort og skarpt og kan minde om gråspurvens, men lyder ofte lidt lysere. I flokke holder fuglene løbende kontakt med hinanden under fødesøgning og på farten.
|
| Kendetegn |
Skovspurven har en varm kastanjebrun isse, hvide kinder med en karakteristisk sort plet og en lille sort strubeplet. Hanner og hunner ser næsten ens ud. Sammenlignet med gråspurven er skovspurven lidt mindre og virker mere kompakt og kontrastrigt tegnet.
|
| Afkom |
Skovspurven lægger 4–7 hvide æg med brune eller grå aftegninger. Den får normalt 2–3 kuld om året.
|
Ofte stillede spørgsmål om skovspurven
Hvad er forskellen på skovspurv og gråspurv?
Skovspurven har kastanjebrun isse og en sort kindplet. Gråspurvehannen har grå isse og mangler den sorte kindplet.
Er skovspurven sjælden i Danmark?
Nej. Skovspurven er fortsat udbredt i Danmark, selv om bestanden har ændret sig over tid.
Yngler skovspurven i fuglekasser?
Ja. Den er hulruger og bruger gerne fuglekasser.
Hvilken mad kan man give skovspurve?
Frø, korn, solsikkefrø og andre passende frøblandinger. Insekter er vigtige for ungerne.




