Om halsbåndsparakitten
Halsbåndsparakitten (Psittacula krameri) er en stor og meget iøjnefaldende grøn papegøje, som i dag lever vildt i flere europæiske storbyer. Hannen kendes på den sorte halsring med en rosa kant i nakken, mens hunnen mangler denne tydelige tegning. Begge køn har et kraftigt rødt, krumt næb.
Arten stammer oprindeligt fra Afrika og Sydasien. Efter at fugle slap fri eller blev sat ud i Europa i løbet af det 20. århundrede, har den etableret stabile bestande flere steder. Den trives især i parker, alléer og grønne byområder.
De høje, skingre kald gør halsbåndsparakitten nem at opdage. Ofte ses den i små grupper, men på fælles overnatningspladser kan meget store flokke samles.
Fuglefoder til halsbåndsparakitter
Halsbåndsparakitter lever blandt andet af frø, nødder, knopper, bær og frugt. Det kraftige næb gør dem i stand til at åbne hårde frø og nødder.
På foderpladsen tager de gerne solsikkefrø, jordnødder, valnødder og frugt. På grund af størrelsen foretrækker de robuste foderbrætter og solide foderautomater.
Redemuligheder for halsbåndsparakitter
Halsbåndsparakitten er huleruger og bruger især store hulrum i gamle træer. Den kan også tage store redekasser i brug.
Da arten ikke er naturligt hjemmehørende i Danmark og lokalt kan konkurrere med hjemmehørende hulerugere om redepladser, er det ikke oplagt at fremme den målrettet med redekasser. Vil du støtte det lokale fugleliv, er det bedre at prioritere redepladser til hjemmehørende arter.
Galleri
Specifikationer
| Videnskabeligt navn |
Psittacula krameri
|
|---|---|
| Familie |
Psittaculidae
|
| Habitat |
Halsbåndsparakitten er ikke en almindelig eller vidt udbredt fugl i Danmark. Enkelte fugle kan ses, især i parker, haver og andre grønne byområder med store træer, men arten har ikke samme etablerede bestande som i flere vesteuropæiske storbyer.
|
| Foder |
Halsbåndsparakitten lever hovedsageligt af planteføde som knopper, blomster, frø, nødder, frugt og bær. På foderpladsen tager den gerne jordnødder, solsikkekerner og andre større frø samt af og til frugt som æblestykker.
|
| Højde |
40-42cm
|
| Vægt |
95-140g
|
| Livslængde |
1 - 34 år
|
| Yngleperiode |
Januar-juni
|
| Reden |
Halsbåndsparakitten er hulruger og bruger især eksisterende hulrum i store, gamle træer. Ældre træer med naturlige hulheder er derfor særligt vigtige ynglepladser. I modsætning til mange mindre havefugle er den ikke afhængig af traditionelle redekasser.
|
| Lyd |
Halsbåndsparakitten har et højt, gennemtrængende og umiskendeligt skrigende kald. Den kalder ofte under flyvningen, så man tit hører den, før man får øje på dens klare grønne fjerdragt. Større grupper ved foder- og overnatningspladser kan være særligt højlydte.
|
| Kendetegn |
Halsbåndsparakitten er en klart grøn papegøje med en lang, spids hale og et kraftigt rødt næb. Voksne hanner udvikler en smal sort og rosa halsring, mens hunner og ungfugle mangler den komplette ring. De lange vinger og halen giver fuglen en slank silhuet i flugten.
|
| Afkom |
Halsbåndsparakitten lægger 3–4 hvide æg. Den får normalt 1 kuld om året.
|
Ofte stillede spørgsmål om Halsbåndsparakit
Findes halsbåndsparakitter vildt i Danmark?
Enkelte forvildede halsbåndsparakitter ses i Danmark, men landet har ikke en stor, landsdækkende bestand som visse andre europæiske lande.
Hvor almindelige er halsbåndsparakitter i Danmark?
De er fortsat fåtallige og lokale i Danmark.
Hvad spiser halsbåndsparakitter?
Frø, nødder, frugt, bær, knopper og blomster.
Hvordan undgår man, at halsbåndsparakitter spiser al fuglemaden?
En beskyttelseskurv omkring foderautomaten kan give småfugle adgang, mens større parakitter holdes ude.
Yngler halsbåndsparakitter i fuglekasser?
Arten yngler naturligt i store træhuller og kan i nogle tilfælde bruge store redekasser.