Information om Musvit
Den europæiske tilstedeværelse af musvitten er stabil ifølge BirdLife International. Musvitten er en af vores mest almindelige fugle, både ved fuglefodringen og som ynglefugl.
Den gule underside, de hvide kinder og det sorte hoved og hage, der fortsætter ned på maven gør det nemt at genkende. Hunnen har samme kulør, men den sorte stribe på undersiden er smallere. Den unge fugls fjerdragt er kedeligere i farven.
Musvitten er en stand- og ynglefugl, men findes i hele Europa. De kan lide at besøge havens fodringspladsser, hængende jordnøddeautomater, fedtholdige fødevarer eller frø automater og jager de mindste småfugle væk fra foderstederne. De spiser også på jorden.
Galleri
Specifikationer
| Videnskabeligt navn |
Parus major
|
|---|---|
| Familie |
Paridae
|
| Habitat |
Musvitten holder meget til i skove og haver.
|
| Foder |
Kosten varierer med årstiderne. I løbet af sommeren spiser de hovedsageligt insekter, edderkopper og små snegle, i løbet af efteråret gerne frø og frugt. Om vinteren spiser musvitten de fleste frø, såsom bog (frugt fra et bøgetræ) og ahorn frø. De er glade for at besøge vores fuglefodringssteder med et variabelt udvalg.
|
| Højde |
14cm
|
| Vægt |
14 - 22g
|
| Livslængde |
1 - 10 år
|
| Yngleperiode |
April-Juni
|
| Reden |
Reden er bygget i hulrum, lavet af mos og tørt græs og foret med hår og fjer. Musvitterne er glade for at redekasser med et indflyvningshul på 32-34 mm i diameter.
|
| Lyd |
Varieret sang, mest kendte er forårs sangen, som kan begynde allerede på solrige dage i januar si-si-tu, si-si-tu eller i en en-stavelse variant si-tu, si-tu.
|
| Kendetegn |
.
|
| Afkom |
5 - 12 hvide æg med rødlige pletter. De får et kuld om året, i nogle få tilfælde kan de godt få to kuld.
|