Om stor flagspætte
Stor flagspætte (Dendrocopos major) er den mest almindelige spætte i Europa og er omtrent på størrelse med en solsort. Den karakteristiske sort-hvide fjerdragt gør den let at kende. De store hvide skulderfelter og den røde undergump får det næsten til at se ud, som om fuglen har røde shorts på.
Hannen har en rød plet i nakken, mens hunnen mangler denne og har helt sort nakke. Ungfuglene har en tydelig rød isse. Den mindre lille flagspætte kan ligne, men er betydeligt mindre og har en tydeligt hvidstribet ryg i stedet for de store hvide skulderfelter.
Med sit kraftige næb hakker stor flagspætte redehuller ud i døde eller bløde træstammer. Den karakteristiske trommen på stammer og grene bruges først og fremmest til at markere territorium og tiltrække en mage – ikke til at finde føde.
Fuglefoder til stor flagspætte
Har du stor flagspætte i haven og vil gerne hjælpe den? Stor flagspætte har en varieret kost bestående af insekter, billelarver og andre hvirvelløse dyr, men den spiser også frø, nødder og bær, især om efteråret og vinteren.
På foderpladsen foretrækker den jordnødder, solsikkefrø, fedtfoder, mejsekugler og energikager. Med sit stærke næb og sine kraftige kløer klatrer den let på træstammer og fedtfoderholdere for at få fat i maden.
Redemuligheder for stor flagspætte
Stor flagspætte er en hulruger, men hakker næsten altid selv sit redehul ud i døde eller bløde træer. Almindelige redekasser bliver derfor sjældent brugt.
Den bedste hjælp er at lade gamle eller døde træer stå, hvor det er sikkert. Dødt træ giver både gode ynglemuligheder og rigeligt med føde. Særlige spættekasser kan af og til blive taget i brug, men naturlige redehuller er altid førstevalget.
Galleri
Specifikationer
| Videnskabeligt navn |
Dendrocopos major
|
|---|---|
| Familie |
Picidae
|
| Habitat |
Løvfældende og nåletræskov, parker og haver.
|
| Foder |
Varieret mad, hovedsagelig insekter, som de hugger i bark eller træer, men også frugt, frø og saft. Om vinteren er de fleste frø af gran og kogler. Tager også æg og unger fra andre reder. I haven spiser de gerne afskallede solsikkefrø, fedtprodukter og melorme.
|
| Højde |
23-26cm
|
| Vægt |
70-100g
|
| Livslængde |
1 - 11 år
|
| Yngleperiode |
April-Juni
|
| Reden |
Hugger ofte en ny rede op i en træstamme hvert år. Reden har et indgangshul på ca. 50-60 mm i størrelsen og er ikke dækket med andet end flager fra huggeriet.
|
| Lyd |
Et kort og skarpt spark, som kan gentages i serie. Trommer om foråret med en hurtig og kort trommehvirvel.
|
| Kendetegn |
Stor flagspætte kendes på sin markante sort-hvide fjerdragt, de store hvide skulderpletter og de tydelige røde fjer under halen. Voksne hanner har desuden en rød plet i nakken, som hunnen mangler. Ungfuglene er lette at kende på deres karakteristiske røde isse.
|
| Afkom |
Et kuld med 5-7 hvide æg.
|
Ofte stillede spørgsmål om stor flagspætte
Yngler stor flagspætte i fuglekasser?
Nej. Stor flagspætte hakker selv sit redehul ud.
Besøger stor flagspætte foderbrættet?
Ja. Jordnødder, solsikkekerner, nødder og fedtprodukter er populære.
Hvorfor plyndrer stor flagspætte nogle gange fuglekasser?
Æg og unger fra andre fugle kan indgå i kosten. En metalplade omkring kassens hul kan gøre det sværere for spætten at komme ind.
Er stor flagspætte sjælden i Danmark?
Nej. Stor flagspætte er vidt udbredt i Danmark.













