Sæsontilbud
Vi byder efteråret velkommen med nye sæsontilbud!
I begyndelsen af efteråret findes der stadig tilstrækkelig med næring i naturen, som eksempelvis frugter, nødder og frø. Men efter et par uger ændrer dette billede sig. I november oplever havens dyr ofte den første frost. Dagene er blevet mærkbart kortere, og trækfuglene fra Lapland er kommet og i mange tilfælde draget videre sydpå. Foderudbuddet er med andre ord blevet mere sparsomt, og det svindende dagslys betyder, at der tillige er mindre tid til at fouragere i. Ved foderautomaterne hersker der derfor livlig trafik. Du kan allerede i efteråret hænge en eller flere redekasser op. På den måde får fuglene tid til at vænne sig til det nye hus, inden vinteren melder sin ankomst, hvor de for alvor får brug for et tilflugtssted. Lad blade og grene blive liggende i haven. Mange dyr går i vinterhi, og de har derfor brug for at kunne samle materiale til at bygge sig en lun og velisoleret rede. Egern anlægger et forråd for at kunne stå vinteren igennem. Det ville ikke være uvelkomment, hvis den fik en hånd med til dette arbejde.