VIVARA ONLINE SHOP
Follow Vivara on Facebook
Til dig eller en du kender
Webcams

Stauder & Blomster

Stauder & Blomster

Stauder udgør en vigtig del af din have. Hvert efterår visner de væk, for at spire frem igen til foråret. Hvis du vælger den rette kombination af disse planter, vil du have glæde af en grøn have stort set hele året rundt. Placeringen i haven (sol eller skygge) samt jordens sammensætning danner grundlag for, hvor store disse planter bliver. Vi har udviklet et sortiment, der gør det muligt for dig at have blomstrende planter i din have hele sommeren. Disse blomster tiltrækker naturligvis store mængder af sommerfugle, humlebier og bier. En fest for dyrene, men så sandelig også for dig selv: blomsterne dufter fantastisk, er en fryd for øjet, for ikke at tale om det travle skuespil, der udspiller sig i din egen have.



Stauder & Blomster
Rabat
 
Denne efterårsasters er fra begyndelsen af august og frem til den første frost oversået med lyseblå til lyseviolette blomster. Takket være den kraftige stængel falder Aster ageratoides ‚Asran‘ kun sjældent fra hinanden. Giv den en god plads i solen og glæd dig over de mange sommerfugle, som vil aflægge besøg.
Dette produkt er midlertidigt udsolgt
Rabat
 
Kæmpe Verbena har fået sit navn takket være dens lange og hårde stilk, der er meget svær at skære over. Plantet i grupper har denne plante en imponerende visuel effekt, der tiltrækker både menneskers, biers og sommerfugles opmærksomhed.
Udsolgt resten af denne sæson
Rabat
 
Denne småblomstrede salvie er en vinterbestandig staude. Ud på sommeren dannes de mørke, violetblå ører. Salvien har let aromatisk duftende, matgrønne blade. Blomsterstandene er meget attraktive for bier og sommerfugle. Plant derfor den småblomstrede salvie på et solrigt sted i et bed med en god, ikke for fed gartnerjord. På den måde kan du fryde dig over bier og sommerfugle i hele blomstringstiden.
 
Russisk mandstro er en iøjnefaldende plante, der vil være en pryd for ethvert bed. Planten blomstrer fra midten af sommeren til langt ind i efteråret med tidselagtige blomster. Russisk Mandstro trives bedst på frugtbar jord, der er let gennemtrængelig for vand. Vær dog opmærksom på, at denne plante ikke tåler våd jord om vinteren. Fra 5 stk. er prisen kr. 16,- / stk.
Udsolgt resten af denne sæson
 
Denne flerårige plante elsker sol. Da den selv på et beskedent område kan opnå en imponerende højde, er den ideel til mindre haver. Staudesolsikken bliver gerne besøgt af insekter, for eksempel sommerfugle og solitære bier. Fra 5 stk. kr. 20,- /stk.
Udsolgt resten af denne sæson
 
Denne timian blomstrer i juni og juli med stærkt duftende lillarøde blomster, og ses ofte på skråninger og i stenhaver. Lådden timian trives bedst på fugtig kalkrig jord. Denne plante udsender en stærk krydderagtig duft og dens blade er egnede som krydderurt. Denne timian bør beskæres til om foråret. Fra 5 stk.  kr. 16,- / stk.
Udsolgt resten af denne sæson
 
Denne Ærenpris har blålilla blomster, som sidder tæt på blomsteraksen og den kan derfor sagtens måle sig med en sommerfuglebusk.
Udsolgt resten af denne sæson
 
Denne lifligt duftende plante får meget ofte besøg af sommerfugle, bier og humlebier. Den blomstrer i de varmeste sommermåneder og kan vokse på stort set al jord, der er let gennemtrængelig for vand. Du kan også plante lavendel som hækplante. Planten kan blive op til ca. 75 cm og er nem at beskære. Blomsterne er meget egnede til potpourri. Fra 5 stk.   kr. 20,- / stk.
Udsolgt resten af denne sæson
 
Denne duftende, lille halvbusk er en taknemmelig og hårdfør haveplante. Urten kan også bruges i køkkenet, og den besøges gerne af sommerfugle og bier. Fra juni til september blomstrer den ægte isop med en vidunderlig dybblå farve. Om vinteren holder den sig grøn, og derfor skal den først skæres ned i det tidlige forår. Tåler relativt tør jord og er også fortrinlig som kontrastblomst i rabatter. Breder sig ikke for stærkt. Fra 5 stk. kr. 16,- /stk.
Udsolgt resten af denne sæson
 
Og som tilfældet er med de andre varianter lokker også de blåviolette blomster bier og sommerfugle til haven. Fra 5 stk. kr. 20,- /stk.
Dette produkt er midlertidigt udsolgt
 
Lægekulsukker trives på næsten alle jorder bortset fra ren tørvejord. Den holder af solrige eller let skyggefulde steder og våd til fugtig, næringsrig jord. Denne staude bliver omkring 60 cm høj. Den kan tåle temperaturer helt ned til -300 og er dermed særdeles vinterbestandig. Den anbefalede planteafstand er 30 cm, dvs. mellem syv og ni planter pr. m2. Jorden bør være næringsrig, porøs og i stand til at holde på fugten, selv om lægekulsukker også kan nøjes med en tørrere jord. Lægekulsukker breder sig ikke synderligt meget og kan derfor udmærket kombineres med andre planter. Formeringen sker ved deling og nyplantning i foråret. Lægekulsukker vokser hurtigt og gør derfor en god figur som bedplante såvel som bundplante. De klokkeformede, hvide til purpurfarvede blomster hænger i grupper på otte. I blomstringstiden (april til maj) besøges de af mange humlebier, solitære bier og honningbier. Hvis du har hængt et insekthus fra Vivara op i nærheden, har bierne dermed et perfekt tilflugtssted. Fra 5 stk. kr. 16,- /stk.
Udsolgt resten af denne sæson
 
Plettet tvetand hører til blandt de bunddækkende planter og stiller ikke store krav til jorden. I tilfælde af at denne plante bliver for dominerende i dit bed er den let at udtynde, da dens rødder ikke stikker særlig dybt i jorden. Plettet tvetand blomstrer allerede i marts og står i flor hele sommeren, hvilket gør den til en yndet plante blandt humlebier. Fra 5 stk.     kr. 22,- / stk.
Udsolgt resten af denne sæson
 
Der findes mange forskellige ærenpris arter og langbladet ærenpris er en af de højeste med sine ca. 60 cm. Under blomstringen fra slutningen af juni til ind i august er langbladet ærenpris yderst populær blandt mange sommerfuglearter og også blandt andre insekter. Ærenprisen stiller få krav til jorden. Fra 5 stk.  kr. 16,- / stk.
Udsolgt resten af denne sæson
 
Denne nellike med blågrønne blade breder sig hurtigt og forbliver lav. Bakkenellike har små mørkerøde blomster uden duft. Denne nellikesort er en plante, der især er god til stenbede og på murværk. Fra 5 stk. er prisen kr. 18,- / stk.
Udsolgt resten af denne sæson
 
Hvis du ønsker blomster til sommerfuglene i dit sensommer-staudebed er kinesisk sankthansurt uundværlig. Denne staude blomstrer i august og september med smukke rosa blomster i halvskærme og udgør en vigtig næringskilde for sommerfugle. Kinesisk sankthansurt kan blive op til 40 cm høj og stiller få krav til jorden. Sedum hybride 'Herbstfreude' er en krydsning mellem den kinesiske sankthansurt og den klassiske sankthansurt. 5 stk og flere 20 kr./stk  
 
Trævlekrone er en plante, der tiltrækker bier, de samler både nektar og blomsterstøv på den. Stænglerne har ikke mange blade, og derfor er blomsterne meget iøjnefaldende. Trævlekrone trives fint i fugtig jord. Den blomstrer to gange, begge gange med lyserøde til røde blomster.
Udsolgt resten af denne sæson
 
Navnet slangeurt stammer fra de slangeagtige rødder. Slangeurt er ca. 60-80 cm høj, men blomsterne kan godt blive noget højere. Planten trives bedst i fugtig jord. Planten kan findes naturligt, men forekomsten er kraftigt aftagende. Sommerfugle bliver tiltrukket af planten.
Udsolgt resten af denne sæson
 
Blomsterne på denne Smalbladet timian tiltrækker mange bier og humlebier. Fra 5 stk.  kr.16,- / stk.
Forventes på lager midt maj 2019
 
Denne sommerfuglemagnet er fyldt med nektar og kan duftes på lang afstand.  Fra 5 stk. er prisen kr. 18,- / stk
Udsolgt resten af denne sæson
 
En staude der bliver ca. 25 cm høj, med store rosa blomster som udspinger i maj-juni. Skal plantes hvor der er masser af sol og i veldrænet jord. Tiltrækker mange sommerfugle. Fra 5 stk.  kr.16,- / stk.
Dette produkt er midlertidigt udsolgt
 
Pragtkærte blomstrer fra juli til og med oktober. De lyserøde blomster ligner sommerfuglevinger. Det er bedst at plante denne staude et sted, hvor det er solrigt eller halvskygge, i en tør- til letfugtig, ikke for næringsrig jord. Pas på at denne plante ikke tørrer ud i løbet af sommeren. Fra 5 stk. kr. 20,- /stk.
Dette produkt er midlertidigt udsolgt
 
Blodrød Storkenæb er god som bunddække, den vokser hurtigt og bliver tæt. Planten er lav, og derfor velegnet langs kanten af stier og bede. Det er en pudeformet staude, der breder sig villigt og blomstrer længe. Fra 5 stk   kr. 20,- / stk.
Udsolgt resten af denne sæson
 
Marmelukærme er en pragtfuld plante, som egner sig til et stort bed i sol eller halvskygge. Planten gror nemlig meget hurtig og bliver godt 1,5 meter høj, omfanget af planten kan blive lige så stort. Planten blomstrer stort set hele sommeren med smukke lyserøde blomster.
Udsolgt resten af denne sæson
 
Hyacintprimulaen blomstrer i foråret. Og alene de røde knopper er et kosteligt syn; senere på sæsonen blomstrer de så med en pragtfuld lilla farve. De åbne aks er nærmest uimodståelige for sommerfugle og humlebier. Hyacintprimula er ideel, hvis man søger at peppe en stenhave eller en ældre plantegruppe lidt op. Den føler sig godt tilpas i solen såvel som i halv- og helskygge. Kort sagt: det skulle ikke være svært at finde en god plads til denne pryd. Jorden bør dog være porøs og frem for alt ikke for fugtig om vinteren. Dæk hyacintprimulaen til med en smule løv i den kolde årstid. De dør om vinteren, men får nye skud i foråret. Kort før disse skud viser sig, skal det gamle løv helst fjernes. Tip: hæng en sommerfuglekasse op, når du planter en hyacintprimula, og du vil hurtigt konstatere, at din have bliver særdeles velbesøgt! Fra 5 stk. kr. 16,- /stk.
Udsolgt resten af denne sæson
 
Guldjordbær bliver mellem 5 og 20 cm høj og foretrækker sol eller halvskygge. I april og maj bærer den lysegule blomster, der kan minde lidt om smørblomster. Når den bliver ældre, blomstrer den dog mindre yppigt. Ellers kræver planten ingen særlig pleje. Fra 5 stk. kr. 20,- /stk. Tip: Hæng et insekthus fra Vivara op i nærheden af martsviolen. Det vil glæde insekterne.
 
En smuk plante til alle haver, den må blot ikke stå for vådt og helst i læ. De dobbelt-snitdelte blade er blågrønne. Blomsterne er nikkende og bæres for enden af særlige skud. Denne Akeleje har en smuk lys gul farve, de inderste kronblade er mørkere gule. Planten skal dækkes om vinteren. Tiltrækker humlebier. Fra 5 stk.      kr. 16,- / stk.  
Udsolgt resten af denne sæson
 
Denne hvide anemone blomstrer langt ind i oktober måned med smukke hvide blomster med gul midte. De brede mørkegrønne blade står smukt hele sæsonen og de afblomstrede planter pynter vinterhaven. Fra 5 stk. kr. 20,- / stk
Dette produkt er midlertidigt udsolgt
 
Den velkendte margerit trives i al slags jord, bare den står i fuld sol, og får vand nok. Blomstens midte er gul og randkronerne hvide. Efter afblomstring kan man beskære den til lidt over jorden Margerit tiltrækker mange sommerfugle.
Dette produkt er midlertidigt udsolgt
 
Blomsterne fra solhatten står i en smuk krans rundt om den rustbrune midte. Planten lokker bier, humlebier og dagsommerfugle til. Fra 5 stk. kr. 18,- / stk.
 
Spansk bakkestjerne er en plante, der passer i et hvert bed, den er let at passe så den blomstrer hele sommeren igennem! Fra 5 stk. kr. 16,- / stk.
Udsolgt resten af denne sæson
 
De lavendelfarvede blomster fra Bjergmynten virker meget tiltrækkende på bier og svirrefluer. Planten trives bedst på en solrig plads. Fra 5 stk. kr. 22,- / stk.
Dette produkt er midlertidigt udsolgt
 
Denne kønne plante overrasker i begyndelsen af maj med sin vidunderlige duft og hvide blomster, som holder stand til ind i juni., Med sine cirka 15 centimeter lange, grønne blade er liljekonvallen en perfekt bundplante. Fra 5 stk. kr. 16,- /stk.
Udsolgt resten af denne sæson
 
Storkenæb har hvide blomster, og trives bedst i sol til halvskygge i kanten af blomsterbedet. Den er løvfældende og kan overvintre. Bier tiltrækkes af denne bunddækkeplante. Fra 5 stk. kr. 20,- / stk.
Udsolgt resten af denne sæson
 
Natviolen holder af fugtig jord og halvskygge. Den når en højde på 70-90 cm. Men ellers er den let at holde. Som værtsplante lokker den flere kålorme- og dagsommerfuglearter til. Hvis du samtidig med plantningen af natvioler også hænger et insekthus fra Vivara op i nærheden, vil disse insekter stortrives. Fra 5 stk. kr. 16,- /stk.
Udsolgt resten af denne sæson
 
Kulturplanten ædelkortlæbe dyrkes også som prydplante. Dette er dog den vilde variant. Blomsterne får ofte besøg af solitærbier og humlebier med lange tunger som uldbien, Anthrophora furcata og agerhumlen. Også sommerfugle kigger af og til forbi. Med et insekthus fra Vivara i nærheden byder denne plante på et ideelt miljø for sommerfugle og humlebier. Latinsk navn: Teucrium Chamaedrys Vækstbetingelser: solrig/halvskygge Blomstringstid: juli-september Højde: 15-30 cm
Udsolgt resten af denne sæson
 
Som navnet antyder drejer det sig her om en plante, hvis naturlige hjemsted er fugtige enge og marker. Planten blev tidligere anvendt som naturmedicin og som erstatning for kryddernelliker. De langstilkede, nikkende blomster har inderst gule kronblade og udenpå rosa til kobberrøde bægerblade og et bæger i brunrøde nuancer. Frøstanden står i modsætning til blomsterne ret op. Nellikeroden  bestøves af insekter, ikke mindst humlebierne kommer gerne forbi
Dette produkt er midlertidigt udsolgt
 
Pragtrøllikens videnskabelige navn stammer fra Achilles, den græske gud der i den gamle mytologi brugte netop denne krydderurt til heling af sår. Denne plante trives bedst på humus- og næringsrig jord, der er let gennemtrængelig for vand. Hvis du om foråret gøder jorden med kvæggødning, skaber du perfekte gro- og blomstringsforhold for denne plante. Blomsterne, der er små, gule og samlet i tætte flade halvskærme tiltrækker mange sommerfugle. Fra 5 stk. kr. 16,- /stk.
Dette produkt er midlertidigt udsolgt
 
Den gule solhat er uundværlig i en sommerfuglehave. Denne solhat er en statelig plante med pragtfulde blomster og kan blive op til cirka 60 cm høj. Gul solhat kommer bedst til sin ret, når der plantes flere ved siden af hinanden. Fra 10 stk. er prisen kr. 8,- / stk.
Dette produkt er midlertidigt udsolgt
 
På grund af den lange blomstringstid vil du have glæde af denne staude hele sommeren. Silkeplanten står gerne i fuld sol og er velegnet som afskåret blomst. Fra 5 stk. kr. 20,- /stk.
Udsolgt resten af denne sæson
 
Ved siden af den almindelige blåhat (Knautia arvensis) kan Vivara nu også tilbyde denne makedonske variant. Om blåhattene kan man sige, at sommerfugle er helt pjattede med dem. De giver nemlig meget nektar, som både dagsommerfugle og humlebier sætter stor pris på. Navnet er noget misvisende, idet blåhatten har smukke, vinrøde blomster. Den blomstrer fra juni til oktober og giver en fin variation i haven. Desuden er planten meget vinterbestandig. Blåhatten bliver 50-70 centimeter høj og foretrækker en plads med sol eller delvis skygge. Hvis man fjerner de gamle blomster, skyder der hurtigt nye frem. Ideel til den dyrevenlige (natur-)have. Fra 5 stk. kr. 20,- /stk.
Udsolgt resten af denne sæson
 
Smalbladet Timian har lyserøde blomster og små duftende grønne blade. Timian trives bedst på et solrigt sted og i veldrænet kalkholdig sandjord. Når planten blomstrer, tiltrækker den bier, sommerfugle og biller.
Dette produkt er midlertidigt udsolgt
 
Denne pragtskær blomstrer usædvanlig lang tid og er meget velegnet som afskårne blomster. Stænglerne blomstrer fra oven og ned efter med utallige lyselilla blomster. Længden af disse stængler kan være op til en halv meter. Det er en smuk blomst at sætte langs kanten af bedet, den er meget tiltrækkende for simmerfugle og bier. Fra 5 stk. kr. 16,- /stk.
Dette produkt er midlertidigt udsolgt
Rabat
 
Rød solhat yder stor tiltrækningskraft på sommerfugle og er derfor uundværlig i en insekthave. Rød solhat er en kraftig plante, der under blomstringen kan blive op til 1 meter høj. Dens blomster er yderst velegnet til buketter. Rød solhat trives bedst i fuld sol og på frugtbar jord. Blomstringen kan forlænges, hvis du regelmæssigt fjerner afblomstrede blomster. Fra 10 stk. er prisen kr. 8,- / stk.
Forventes på lager midt maj 2019
 
Sporebaldrian har mørkerøde blomster med sporer. Planten er let at genkende på de blågrønne blade, der sidder lige overfor hinanden på stænglen og er tilspidset-ægformede. Blomsterne er velegnede som snitblomst og står længe. Fra 5 stk.    kr. 16,- / stk.
Udsolgt resten af denne sæson
 
Denne smukke høje plante er let at få til at gro og velegnet som bunddække. Den står længe med kridhvide blomster. Planten har et lille oval- til sværdformet blad. Planten er velegnet i kanten af et bed eller som bunddække. Fra 5 stk. kr.16,- / stk.
Dette produkt er midlertidigt udsolgt
 
Denne variant, der hedder ’Ostfriesland’ får dyblilla farvet blomster, som tiltrækker bier og humlebier. 5 stk og flere 16 kr./stk
Udsolgt resten af denne sæson
 
Aftenstjernen dufter skønt i aftentimerne! Planten fungerer som føde for forskellig sorter af larver og dagsommerfugle, herunder Aurora og lille kålsommerfugl. Fra 5 stk.  kr. 16,- / stk.
Udsolgt resten af denne sæson
 
Plant Gyldenlak på en solrig tør plads, eksempelvis i et stedbed. Planten kan overvintre og har lilla blomster (ekskl. krukke). Fra 5 stk. kr. 20,- / stk.
 
Med sine violette blomster er tidselkuglen et smukt supplement i dit bed. Humlebier er vilde med dens kuglerunde tornede blomster, der også er velegnet som dekoration i tørret form. Tidselkuglen trives fint med varme og kan derfor plantes i solen og helst på jord, der er let gennemtrængelig for vand. Fra 5 stk. er prisen kr. 16,- / stk.
Udsolgt resten af denne sæson
 
Læbeløs er en bunddækkende plante, der stiller få krav til sine omgivelser og derfor kan plantes overalt i haven. Dit beds bund vil hurtigt forsvinde under et tæppe af grønne blade, der til foråret blomstrer med smukke dyblilla blomster og er yndet blandt bier og humlebier. Fra 5 stk.  kr. 20,- / stk.
Udsolgt resten af denne sæson
 
Hestemynten 'Squaw' er en dekorativ plante med mange blomster. De mørkerøde blomster ligner lidt en hanekam. En god plante hvis man vil tiltrække natsommerfugle, humlebier og honningbier. De aromatiske blade føles fløjlsbløde. Planten kan bruges til at afgrænse bede, fx. hvis man vil lave et rødt bed, men de er også velegnet som snitblomster. Fra 5 stk. kr. 20,- / stk
Udsolgt resten af denne sæson
 
Denne smukke, kompakte lavendel egner sig fortrinligt til at blive plantet i udkanten af bede. Den aromatiske duft fra de blåviolette blomster tiltrækker mange insekter. Lavendelen holder af fuld sol. De visne blomster skæres af i efteråret, og i foråret kan planten skæres helt tilbage. På den måde vil du have glæde af den længe.
Dette produkt er midlertidigt udsolgt
 
Den almindelige blåkant er en kantplante, som går fortrinligt i spand med for eksempel salvie og purpursolhat. Den vokser til en højde af 30-50 cm og bør plantes et sted med rigeligt sollys. Blåkant bærer violetblå blomster fra juni til et stykke ind i efteråret, og disse blomster afgiver en herlig duft, som lokker talrige insekter til. Kronen er lige så lang som bægeret, blomsterne er ordnet i en blomsterskærm. Skær planten ned efter blomstringen; på den måde forbliver den kompakt. Et tip til formering: løft de store rodknolde forsigtigt op i foråret og del dem med en spartel eller en spade. Den ene del kan derefter plantes ud et andet sted.
Dette produkt er midlertidigt udsolgt
 
Høstasters springer ud i begyndelsen af juli. De lilla blomster bliver ved med at titte frem til langt ind i efteråret, og bliver helt garanteret opsøgt af sommerfugle arter som dagpåfugleøje og admiral. Det er dog ikke kun sommerfugle, der bliver tiltrukket af høstasters blomster, de er nemlig yderst populær blandt diverse insekter.
Udsolgt resten af denne sæson
 
Denne hvidblomstrende lavendel får talrige blomster, der dufter stærkt aromatisk. Den lille staude egner sig godt til sommertørre steder. Kan også plantes som en lav hæk, der hele året rundt stråler med sit karakteristiske sølvgrønne løv. En tilbagevendende beskæring i det tidlige forår fremmer en tæt og kraftig vækst.
Dette produkt er midlertidigt udsolgt
 
Denne lave plante dækker jorden med et dekorativt, gult tæppe. Den stiller ingen særlige krav til jordbund. Ofte ser man den også mellem brosten og langs mure. Navnet skyldes bladenes skarpe smag. Et særlig smukt medlem af sukkulenternes familie, der blomstrer i højsommeren og tiltrækker alle mulige insekter.
Udsolgt resten af denne sæson
 
Denne frodigt blomstrende bundplante efterlader ikke megen plads til ukrudtet. Den er ideel til alle, der sætter pris på deres have, men ikke er overdrevent ivrig efter havearbejde. De smukke, blåviolette blomster med de mørkt årede blade lokker i blomstringstiden juni-juli mange insekter til. Storkenæbet gør sig bedst mellem andre planter i bedet. Bladet taber farven i løbet af efteråret og falder af om vinteren. I foråret vender denne hårdføre plante imidlertid stærkt tilbage.
 
Denne akeleje blomstrer fra det tidlige forår til slutningen af juli med en smuk, blå farve. Bægerbladene bliver 3-4 cm lange. De yderste bægerblade er i første omgang mørkeblå og bliver siden mere lyse i tonen. De inderste kronblade er hvidgule og blå ved bladhæftet. Blomsterne vil afstedkomme en livlig kommen og gåen af humlebier og andre insekter.  Alpe-akelejen egner sig til stenbede og til beplantninger i grupper i et skyggefuldt bed. De trives imidlertid lige så godt sammen med andre planter i en krukke. Plant dem med en god, kalkrig jord og sørg for, at denne altid forbliver en smule fugtig.
Udsolgt resten af denne sæson
 
Denne imponerende sommerplante er særdeles velanskrevet blandt sommerfugle. Fra juli til og med september overvælder den med sin blå blomsterpragt, og med en højde på 100-150 cm kan den somme tider have brug for lidt støtte, for eksempel en bambusstok eller en plantestok. Men ellers er der tale om en majestætisk smuk bedplante, som utvivlsomt vil tiltrække sig opmærksomhed. Også velegnet til buketter.
Udsolgt resten af denne sæson
 
Denne floks sørger med sine lyse, rosa blomster og mørkere hjerte for en generøs farverigdom i haven. Den overdådige blomstring og den kraftige duft drager talrige insekter til. Floks holder af sol, og de kan også godt lide en luftig, godt gødet og gennemfugtet jord – derudover behøver den ingen særlig pleje. Høstfloks er også velegnet til buketter. 
Dette produkt er midlertidigt udsolgt
 
Denne røllike blomstrer med en smuk lilla farve og lokker mange sommerfugle og andre insekter til. Den har brug for et sollyst sted, for eksempel en sydvendt plet i haven. Jorden bør hverken være for tør eller for mager, men omvendt heller ikke for næringsrig. Rølliken kan fint kombineres med andre planter. Planten forbliver grøn vinteren over, og den vokser hurtigt, er ukompliceret at holde og formerer sig ikke vildt. Visnede blomster og stængler skæres væk, og i foråret kan en resolut beskæring være på sin plads. Vær opmærksom på, at rølliken ikke skal være fugtig vinteren over.  Glæd dig over denne plantes varme farve og over de insekter, den tiltrækker.
Udsolgt resten af denne sæson
 
Hvis du ønsker blomster til sommerfuglene i dit sensommer-staudebed er kinesisk sankthansurt uundværlig. Denne staude blomstrer i august og september med smukke rosa blomster i halvskærme og udgør en vigtig næringskilde for sommerfugle. Kinesisk sankthansurt kan blive op til 40 cm høj og stiller få krav til jorden. Fra 5 stk. er prisen kr. 20,- / stk.
Dette produkt er midlertidigt udsolgt
 
Denne stedsegrønne klatreplante er særdeles egnet til bevoksning på hegn, plankeværk og gavle, men kan også sagtens bruges som dækplante. Den er let at beskære og stiller ikke store krav til jorden. Det er en hurtigvoksende plante og en perfekt busk for fuglene at bygge rede i. Til mulige beboere hører solsorten og sangdroslen men også gærdesmutten, rødhalsen og jernspurven er ofte at finde her.
Dette produkt er midlertidigt udsolgt
NYHED
Skønhedsøje ’Baby Gold’ har gulgyldne blade med en rødbrun krans om kronbladene. Denne sommerplante foretrækker solrige steder i bedets forreste geled. Korte, tørre perioder klarer den uden problemer, men våde vintre kan give problemer. Planten har godt af at blive delt hvert andet eller tredje år, og hvis du husker regelmæssigt at fjerne de visne blomster, får du glæde af det blomstrende skønhedsøje endnu længere. I et farvestrålende bed bør skønhedsøjet faktisk ikke mangle, og det gør også en rigtig god figur sammen med etårige planter i en krukke. Honningbier og vilde bier sætter stor pris på denne plante. Latinsk navn:  Coreopsis lanceolate ‘Baby Gold’ Vækstbetingelser: sol Blomstringstid:  juli-september Højde:   50 cm
Dette produkt er midlertidigt udsolgt
 
Det er den dybe, violette farve i de fyldige blomster, som ført trækker blikket til sig. Akelejen er god at kombinere med stauder og sætter en kraftig accent i bede med rosafarvede eller violette blomster. Giv akelejen en plads i solen eller i halvskygge, dertil en humusrig og løs jord. Akelejen sår sig selv ud.   Latinsk navn:   Aquilegia vulgaris ’Black Barlow’ Vækstbetingelser:  sol/halvskygge Blomstringstid:   maj-juni Højde:    60-80 cm
Dette produkt er midlertidigt udsolgt
 
Denne plante er meget velegnet til prydhaven. Med sine påfaldende blad- og blomsterformer vil den alle dage tiltrække sig opmærksomheden, men den kan alligevel med fordel kombineres med andre planter. Hestemynten har brug for et solrigt, men ikke for tørt sted at vokse. Godt med næringsstoffer skal der også være i jorden. Korte, tørre perioder klarer den uden problemer, men våde vintre kan give problemer.  De smukke, sartrosa blomster vil begejstre dig hele sommeren. Hestemynten er meget glad for at sætte blomster, og den er dermed også en vigtig næringskilde for insekterne. Hvis du holder af sommerfugle, har denne plante sin helt naturlige plads i din have ’Croftway Pink’ er meget god til at stå vinteren igennem, og frosttemperaturer helt ned til minus 30 grader generer den ikke stort. Bladhøjden er cirka 30 cm, den voksne plante omkring 120 cm høj. Hestemynten kan også gøre god fyldest i vasen.  Latinsk navn:   Monarda ’Croftway Pink’ Vækstbetingelser:  sol/halvskygge Blomstringstid:   juli-august Højde:    30-120 cm
Udsolgt resten af denne sæson
NYHED
Engblommens lukkede blomster kan minde om en kugle, som er omsluttet af bægerblade. Den høje, strunke ’Golden Queen’ hæver sig virkelig majestætisk over løvet med sine kraftige stængler. Også i en vase på gulvet derinde vil du kunne fryde dig længe over denne statelige skønhed. Den sætter pris på et solrigt sted i haven, men en plads i halvskygge sikrer de intense farver og en længere blomstringstid bedre. Engblommen bryder sig ikke om en våd jord, den skal kun være let fugtig. Latinsk navn:   (Trollius chinensis ’Golden Queen’) Vækstbetingelser:  sol/halvskygge Blomstringstid:   maj-juni Højde:    70-80 cm
NYHED
Kongelyset sætter en markant, lodret accent i haven. Fra den lidt grågrumsede bladroset vokser en høj ”kandelaber” dækket af hvide dun op. Dens ”lys” er dækket af bittesmå, lysegule blomster. Kongelyset bliver ofte 2-3 år gammel og dør så efter blomstringen. For det meste sår planten imidlertid sine egne efterfølgere selv, så et nyt kongelys skyder frem til rette tid. De elsker sollys og en let kalkholdig jord. Kongelyset er en imponerende staude, som passer bedst ind i en naturlig beplantning, hvor den kan få lov at formere sig. Honningbier og vilde bier er helt tossede efter dens nektar.   Latinsk navn:   (Verbascum olympicum) Vækstbetingelser:  sol Blomstringstid:   juli-september Højde:    150 cm
 
Kronbladene på denne skrøbelige skønhed er gennemtrukket af fine, violette årer. De sørger for en varm glød i det strålende hvide. De 5 cm høje kronblade i denne lave urt er dækket af bægerformede blomster fra det sene forår og til langt ind på sommeren. Brudeslør er også en perfekt plante at høste til vaserne. Denne staude foretrækker en godt gennemvædet jord, men tåler dog et vist mål af tørke. Den har det derfor også rigtig godt i et stenbed. Særligt frodigt vokser den, hvis den får lov at nyde den fulde sol. Latinsk navn:   Gypsophila cerastioides Vækstbetingelser:  sol Blomstringstid:   maj-juni Højde:    10 cm
Dette produkt er midlertidigt udsolgt
NYHED
I juni og juli blomstrer rølliken med orangegule (terrakotta-farvede) blomsterskærme, som med garanti vil lokke honningbier, vilde bier og sommerfugle til din have. Senere på året får den ofte et dybere gyldent eller okkerfarvet skær. Rølliken elsker solrige steder og en løs jord. De egner sig godt til vasen, men også til et langt efterliv som tørrede blomster. Vil du have rølliker flere steder i haven? I så fald skal du blot dele planten i foråret eller efteråret. Latinsk navn:   Achillea millefolium ’Terracotta’ Vækstbetingelser:  sol Blomstringstid:   juni-august Højde:    70 cm
Dette produkt er midlertidigt udsolgt
 
Mælkeklokken er en meget velegnet plante til prydhaven. Takket være sine påfaldende blade, blomstringsform og form i det hele taget er den let at kombinere med andre planter. Den har brug for en solrig plads og en god, løs, næringsrig jord. Fra juni til slutningen af august bærer mælkeklokken hele tiden lyse, rosafarvede blomster med et violet skær. Den formerer sig ved hjælp af rodskud, men kan forholdsvist let holdes under kontrol. Somme tider kan en stængel kræve lidt støtte, hvis ikke den skal segne under vægten af blomsterne. Mælkeklokke *Lodden Anna’ kan tåle en del vind. Sørg for en tilstrækkeligt næringsrig jord og en god dræning om vinteren. Hvis du deler en mælkeklokke hvert tredje år og planter de enkelte dele ud igen, vil du have glæde af denne smukke plante i meget lang tid.  Latinsk navn:   Campanula lactiflora ’Lodden Anna’) Vækstbetingelser:  sol Blomstringstid:   juni-august Højde:    120-140 cm
NYHED
Riddersporen er en af de mest elskede stauder. Det skyldes ikke mindst, at den blomstrer så frodigt igennem sommeren og sætter utallige hvide blomster på stænglerne. Et sandt blikfang! I efteråret visner stænglerne over jorden. Hvis du husker at skære dem af efter vinteren, dukker riddersporen op med fuld styrke igen i foråret. Den elsker en plads i solen og en fugtig jord. Tip: også velegnet til buketter! Latinsk navn:   Delphinium pacific giant ’Galahad’ Vækstbetingelser:  sol/halvskygge Blomstringstid:   juni-august Højde:    150 cm
 
De høje høstfloks ‘Blue Boy’ bærer blå blomster med hvide hjerter. De holder af solrige, varme steder såvel som løs, veliltet og næringsrig jord, som især ikke om vinteren må være for våd. Afhængig af jordens beskaffenhed er der en vis farvemæssig variation i staudens blomsterpragt. Bladene beholder den smukke grønne farve vinteren igennem. Latinsk navn:   Phlox paniculata ’Blue Boy’ Vækstbetingelser:  sol/halvskygge Blomstringstid:   juni-august Højde:    80-120 cm
Dette produkt er midlertidigt udsolgt
 
En smuk, stedsegrøn staude med purpurrøde blomster, som hæver sig højt over løvet på høje stængler og dermed også lokker bierne til. En plante til bede, som ikke er for tørre, men næringsrige og godt afvandede. ’Mrs. Bradshaw’ holder af solen, men kan dog også tåle en plads på nordsiden. Hvis den skal trives godt, bør man nok dele planten op cirka hvert fjerde år og plante delene ud hver for sig.   Latinsk navn:   Geum chiloense ’Mrs. Bradshaw‘ Vækstbetingelser:  sol/halvskygge Blomstringstid:   juni-august Højde:    50-60 cm
Dette produkt er midlertidigt udsolgt
 
Stenfrø vokser krybende langs jorden og bærer smukke, himmelblå blomster. I udkanten af meget kalkfattige stenanlæg trives denne dværgvækst særlig godt. Om sommeren giver den stedsegrønne plante os rigeligt med blomster. Stenfrø stammer fra det sydvestlige Europa, og dens mørkegrønne blade er langagtige og behårede.  Stenfrø holder af sol. Vandmættet jord kan den ikke tåle, og især om vinteren skal vandet hurtigt kunne løbe væk. Beskyt stenfrø mod vinterens frost med eksempelvis et lag gran, som er plyndret fra juletræet. Efter blomstringen er det en god idé at beskære den lave vækst let; det sikrer en bedre forgrening og blomstertæthed i den følgende sæson.  Perfekt i stenbede og rabatter eller som randbeplantning langs stier og trapper. Smuk at se på hele året rundt!   Latinsk navn:   Lithodora diffusa ’Heavenly Blue’ Vækstbetingelser:  sol/halvskygge Blomstringstid:   maj-august Højde:    10-20 cm
Dette produkt er midlertidigt udsolgt
 
Smalbladet kattehale er en nem plante. Den kan blive stående samme sted i haven år efter år og tiltrækker under blomstringen horder af humlebier, bier og sommerfugle. Til forskel for de fleste andre stauder, der ikke ændrer farve om efteråret, bliver smalbladet kattehale om efteråret lilla og flammende rød. Fra 5 stk. kr. 16,- / stk.
Forventes på lager midt maj 2019
 
Denne lavendel får sart rosa blomster. Den elsker solrige og tørre steder og kommer også til sin ret i stenbede og langt mure. Den rosa lavendel tåler en temmelig tør jordbund og er glimrende i et bed med forskellige andre planter.    
Udsolgt resten af denne sæson
 
Denne Skabiosa dværgvariant står gerne et solrigt sted. Den blomstrer længe og tiltrækker mange dagsommerfugle og humlebier. Fra 5 stk. kr. 20,- / stk.
Dette produkt er midlertidigt udsolgt
NYHED
Den almindelige røllike har røde eller orangerøde blomsterskærme i tiden juni til september. Den elsker solrige steder og næringsrig, godt løsnet jord. En smule tørke er dog ikke noget problem for denne variant, kaldet ’Paprika’. For at sikre, at den også sætter smukke blomster efter flere år, skal den helst graves op, deles og genplantes cirka hvert tredje år.    Planten er fuld af nektar, så den vil givetvis tiltrække en hel del sommerfugle og andre insekter.   Latinsk navn: Achillea millefolium ’Paprika‘ Voksested: sol Blomstring: juli-september Højde: 50-60 cm
Udsolgt resten af denne sæson
Rabat
 
Blomsterne på denne plante er først røde, men oversiden bliver hurtigt hvid. I de lune nætter forsvinder den hvide farve imidlertid næsten, men synker temperaturen, vender den tilbage. Hver dag har således sin egen lille overraskelse i bedet!   Solvbærsalvie ’Hot Lips’ kan udmærket kombineres med andre stauder. Den foretrækker en solrig plet i haven uden østenvind. En godt gennemvædet, frugtbar og løsnet jord vil sikre, at du hele sæsonen kan glæde dig over denne plantes smukke farver. Blomsterrester skal altid fjernes for at holde på farvepragten.   Latinsk navn: Salvia microphylla ‘Hot Lips’ Voksested: sol Blomstring: juni-oktober Højde: 70-100 cm
Udsolgt resten af denne sæson
NYHED
Den spinkle, rette stængel med de hvide blomster og de lancetformede, grønne blade giver denne plante en helt særlig udstråling. Den fungerer rigtig godt i forening med sirgræsser og andre stauder. Takket være blomsternes åbne form kan bier og andre insekter let komme til dens nektar.    Pragtkærten holder af sol, men den trives også i halvskygge. Jorden skal imidlertid være godt løsnet.    Latinsk navn: Gaura lindheimeri ’Whirling Butterflies‘) Voksested: sol Blomstring: juli-oktober Højde: 80-100 cm
NYHED
Denne relativt lave plante stammer oprindeligt fra bjergene og egner sig derfor til stenhaver, som ”fugefyld” i en naturstensmur eller mellem sten. Den kræver en let næringsrig og let fugtig jord og en lidt skyggefuld plads i haven.   På grund af den ringe højde gør denne plante sig bedst i udkanten af bede. Her overbeviser den som en blomsterrig dækplante, som lokker mange insekter til. Storkenæbet forbliver grøn i vintermånederne.   Latinsk navn: Geranium sanguineum var. Striatum Voksested: sol/halvskygge Blomstring: maj-juli Højde: 20-25 cm
Dette produkt er midlertidigt udsolgt
NYHED
Med denne floks har du en smukt blomstrende plante i haven hele sommeren. Den tiltrækker sig blikket med sine smukke, kraftige blomsterstande og snehvide farve. Den kraftige stængel gør den også velegnet til buketter.    Denne plante fortjener en solrig plads i bedet. Jorden skal være luftig, velgødet og løs. For at få flere floks skal du bare dele planten op. Gødes én gang om året, men ellers skal høstfloks ikke passes.   Latinsk navn: Phlox paniculate ’Rembrandt’ Voksested: sol Blomstring: juli-august Højde: 70-90 cm
Dette produkt er midlertidigt udsolgt
NYHED
Den kaukasiske skabiose sætter hvide blomster fra maj til september. Den elsker en solrig plet i bedet og er god at kombinere med andre stauder.    Fordringsløs plante, som kun skal bruge lidt kalk en gang imellem.   Latinsk navn: Scabiosa caucasica ‘Perfect Alba’ Voksested: sol Blomstring: maj-september Højde: 60-70 cm
Forventes på lager midt maj 2019
NYHED
De lyseblå blomster med de næsten helt hvide hjerter blomstrer fra maj til september. Den kaukasiske skabiose 'Perfecta' elsker solrige steder i bedet og er ikke svær at sætte sammen med andre stauder. En fordringsløs plante, som kun har brug for lidt kalk af og til. Latinsk navn:  Scabiosa caucasica 'Perfecta'
Dette produkt er midlertidigt udsolgt
NYHED
Bjergknopurten foretrækker varme og sol, og giver os til gengæld sine smukke blomster om sommeren. Den kommer bedst til sin ret i større grupper – her former den nemlig et prægtigt blåt tæppe af blomster. Bjergknopurten sår sig selv. De unge planter kan uden problemer flyttes. Planten er i det hele taget en berigelse for din have og en kilde til nektar for insekterne. Latinsk navn: Centaurea montana
Udsolgt resten af denne sæson
NYHED
Merian – også kaldet oregano – er en glimrende dækplante, der ikke kun gør sig i bede, men også i stenhaver. Den blomstrer frodigt og vedholdende og breder en herlig duft omkring sig. Merian er vinterbestandig og trives bedst på et solrigt sted i en ikke for våd jord. Denne plante er meget elsket af sommerfugle og andre insekter. Latinsk navn: Origanum vulgare 'Compactum'
Dette produkt er midlertidigt udsolgt
NYHED
Blåhat er et noget misvisende navn for denne plante, der har smukke dybrøde til rosafarvede blomster. Blomsterne sidder på lange, slanke stængler, hvad der giver planten et nærmest knejsende udtryk. Takket være den blandede højde lader blåhatten sig glimrende kombinere med andre planter. Den er ganske vist ikke stedsegrøn, men dog vejrbestandig. Ønsker du en sund vækst og en smuk blomsterpragt, skal du sørge for megen sol og god gartnerjord til blåhatten. Tidligt i foråret skæres blomsterne ned til ca. 20 centimeter. Denne usædvanlige plante egner sig også til buketter. Latinsk navn: Knautia macedonica ’Melton pastels’
Dette produkt er midlertidigt udsolgt
NYHED
 Denne plante har rød-orange blomster med et gult hjerte. Den bliver ca. 60-80 cm høj og blomstrer meget righoldigt i sommermånederne. Rølliken er god at kombinere med stauder i gule, orange og røde farver.   Skær de afblomstrede stængler af i efteråret. I foråret skal hele planten også lige studses ned.   Blomsterne er meget attraktive for bier og sommerfugle. Også velegnet til buketter. Latin navn: Achillea filipendulina ‘Walther Funcke‘
Udsolgt resten af denne sæson