VIVARA ONLINE SHOP
Follow Vivara on Facebook
Til dig eller en du kender

Stauder & Blomster

Stauder & Blomster

Stauder udgør en vigtig del af din have. Hvert efterår visner de væk, for at spire frem igen til foråret. Hvis du vælger den rette kombination af disse planter, vil du have glæde af en grøn have stort set hele året rundt. Placeringen i haven (sol eller skygge) samt jordens sammensætning danner grundlag for, hvor store disse planter bliver. Vi har udviklet et sortiment, der gør det muligt for dig at have blomstrende planter i din have hele sommeren. Disse blomster tiltrækker naturligvis store mængder af sommerfugle, humlebier og bier. En fest for dyrene, men så sandelig også for dig selv: blomsterne dufter fantastisk, er en fryd for øjet, for ikke at tale om det travle skuespil, der udspiller sig i din egen have.



Stauder & Blomster
Rabat
 
Kæmpe Verbena har fået sit navn takket være dens lange og hårde stilk, der er meget svær at skære over. Plantet i grupper har denne plante en imponerende visuel effekt, der tiltrækker både menneskers, biers og sommerfugles opmærksomhed.
Kommer snart
 
Denne timian blomstrer i juni og juli med stærkt duftende lillarøde blomster, og ses ofte på skråninger og i stenhaver. Lådden timian trives bedst på fugtig kalkrig jord. Denne plante udsender en stærk krydderagtig duft og dens blade er egnede som krydderurt. Denne timian bør beskæres til om foråret. Fra 5 stk.  kr. 16,- / stk.
 
Denne Ærenpris har blålilla blomster, som sidder tæt på blomsteraksen og den kan derfor sagtens måle sig med en sommerfuglebusk.
Rabat
 
Denne lifligt duftende plante får meget ofte besøg af sommerfugle, bier og humlebier. Den blomstrer i de varmeste sommermåneder og kan vokse på stort set al jord, der er let gennemtrængelig for vand. Du kan også plante lavendel som hækplante. Planten kan blive op til ca. 75 cm og er nem at beskære. Blomsterne er meget egnede til potpourri.  
 
Denne duftende, lille halvbusk er en taknemmelig og hårdfør haveplante. Urten kan også bruges i køkkenet, og den besøges gerne af sommerfugle og bier. Fra juni til september blomstrer den ægte isop med en vidunderlig dybblå farve. Om vinteren holder den sig grøn, og derfor skal den først skæres ned i det tidlige forår. Tåler relativt tør jord og er også fortrinlig som kontrastblomst i rabatter. Breder sig ikke for stærkt. Fra 5 stk. kr. 16,- /stk.
Kommer snart
 
Og som tilfældet er med de andre varianter lokker også de blåviolette blomster bier og sommerfugle til haven. Fra 5 stk. kr. 20,- /stk.
 
Plettet tvetand hører til blandt de bunddækkende planter og stiller ikke store krav til jorden. I tilfælde af at denne plante bliver for dominerende i dit bed er den let at udtynde, da dens rødder ikke stikker særlig dybt i jorden. Plettet tvetand blomstrer allerede i marts og står i flor hele sommeren, hvilket gør den til en yndet plante blandt humlebier. Fra 5 stk.     kr. 22,- / stk.
 
Denne nellike med blågrønne blade breder sig hurtigt og forbliver lav. Bakkenellike har små mørkerøde blomster uden duft. Denne nellikesort er en plante, der især er god til stenbede og på murværk.  
Kommer snart
 
Hvis du ønsker blomster til sommerfuglene i dit sensommer-staudebed er kinesisk sankthansurt uundværlig. Denne staude blomstrer i august og september med smukke rosa blomster i halvskærme og udgør en vigtig næringskilde for sommerfugle. Kinesisk sankthansurt kan blive op til 40 cm høj og stiller få krav til jorden. Sedum hybride 'Herbstfreude' er en krydsning mellem den kinesiske sankthansurt og den klassiske sankthansurt. 5 stk og flere 20 kr./stk  
 
Denne sommerfuglemagnet er fyldt med nektar og kan duftes på lang afstand.  Fra 5 stk. er prisen kr. 18,- / stk
 
Pragtkærte blomstrer fra juli til og med oktober. De lyserøde blomster ligner sommerfuglevinger. Det er bedst at plante denne staude et sted, hvor det er solrigt eller halvskygge, i en tør- til letfugtig, ikke for næringsrig jord. Pas på at denne plante ikke tørrer ud i løbet af sommeren. Fra 5 stk. kr. 20,- /stk.
 
Blodrød Storkenæb er god som bunddække, den vokser hurtigt og bliver tæt. Planten er lav, og derfor velegnet langs kanten af stier og bede. Det er en pudeformet staude, der breder sig villigt og blomstrer længe. Fra 5 stk   kr. 20,- / stk.
 
Solbrud er en plante, der er uundværlig i blomsterbedet. Denne ’Moerheim Beauty’ har marguerit agtige rødbrune blomster, der flittigt besøge af bier & sommerfugle.  
 
Guldjordbær bliver mellem 5 og 20 cm høj og foretrækker sol eller halvskygge. I april og maj bærer den lysegule blomster, der kan minde lidt om smørblomster. Når den bliver ældre, blomstrer den dog mindre yppigt. Ellers kræver planten ingen særlig pleje. Fra 5 stk. kr. 20,- /stk. Tip: Hæng et insekthus fra Vivara op i nærheden af martsviolen. Det vil glæde insekterne.
Kommer snart
 
En smuk plante til alle haver, den må blot ikke stå for vådt og helst i læ. De dobbelt-snitdelte blade er blågrønne. Blomsterne er nikkende og bæres for enden af særlige skud. Denne Akeleje har en smuk lys gul farve, de inderste kronblade er mørkere gule. Planten skal dækkes om vinteren. Tiltrækker humlebier. Fra 5 stk.      kr. 16,- / stk.  
Kommer snart
 
Denne hvide anemone blomstrer langt ind i oktober måned med smukke hvide blomster med gul midte. De brede mørkegrønne blade står smukt hele sæsonen og de afblomstrede planter pynter vinterhaven. Fra 5 stk. kr. 20,- / stk
Kommer snart
 
De lavendelfarvede blomster fra Bjergmynten virker meget tiltrækkende på bier og svirrefluer. Planten trives bedst på en solrig plads.  
Kommer snart
 
Denne kønne plante overrasker i begyndelsen af maj med sin vidunderlige duft og hvide blomster, som holder stand til ind i juni., Med sine cirka 15 centimeter lange, grønne blade er liljekonvallen en perfekt bundplante. Fra 5 stk. kr. 16,- /stk.
Kommer snart
 
Natviolen holder af fugtig jord og halvskygge. Den når en højde på 70-90 cm. Men ellers er den let at holde. Som værtsplante lokker den flere kålorme- og dagsommerfuglearter til. Hvis du samtidig med plantningen af natvioler også hænger et insekthus fra Vivara op i nærheden, vil disse insekter stortrives. Fra 5 stk. kr. 16,- /stk.
 
Som navnet antyder drejer det sig her om en plante, hvis naturlige hjemsted er fugtige enge og marker. Planten blev tidligere anvendt som naturmedicin og som erstatning for kryddernelliker. De langstilkede, nikkende blomster har inderst gule kronblade og udenpå rosa til kobberrøde bægerblade og et bæger i brunrøde nuancer. Frøstanden står i modsætning til blomsterne ret op. Nellikeroden  bestøves af insekter, ikke mindst humlebierne kommer gerne forbi
Rabat
 
Den gule solhat er uundværlig i en sommerfuglehave. Denne solhat er en statelig plante med pragtfulde blomster og kan blive op til cirka 60 cm høj. Gul solhat kommer bedst til sin ret, når der plantes flere ved siden af hinanden.  
 
Ved siden af den almindelige blåhat (Knautia arvensis) kan Vivara nu også tilbyde denne makedonske variant. Om blåhattene kan man sige, at sommerfugle er helt pjattede med dem. De giver nemlig meget nektar, som både dagsommerfugle og humlebier sætter stor pris på. Navnet er noget misvisende, idet blåhatten har smukke, vinrøde blomster. Den blomstrer fra juni til oktober og giver en fin variation i haven. Desuden er planten meget vinterbestandig. Blåhatten bliver 50-70 centimeter høj og foretrækker en plads med sol eller delvis skygge. Hvis man fjerner de gamle blomster, skyder der hurtigt nye frem. Ideel til den dyrevenlige (natur-)have. Fra 5 stk. kr. 20,- /stk.
 
Smalbladet Timian har lyserøde blomster og små duftende grønne blade. Timian trives bedst på et solrigt sted og i veldrænet kalkholdig sandjord. Når planten blomstrer, tiltrækker den bier, sommerfugle og biller.
 
Denne pragtskær blomstrer usædvanlig lang tid og er meget velegnet som afskårne blomster. Stænglerne blomstrer fra oven og ned efter med utallige lyselilla blomster. Længden af disse stængler kan være op til en halv meter. Det er en smuk blomst at sætte langs kanten af bedet, den er meget tiltrækkende for simmerfugle og bier. Fra 5 stk. kr. 16,- /stk.
 
Rød solhat yder stor tiltrækningskraft på sommerfugle og er derfor uundværlig i en insekthave. Rød solhat er en kraftig plante, der under blomstringen kan blive op til 1 meter høj. Dens blomster er yderst velegnet til buketter. Rød solhat trives bedst i fuld sol og på frugtbar jord. Blomstringen kan forlænges, hvis du regelmæssigt fjerner afblomstrede blomster. Fra 10 stk. er prisen kr. 8,- / stk.
Kommer snart
 
Sporebaldrian har mørkerøde blomster med sporer. Planten er let at genkende på de blågrønne blade, der sidder lige overfor hinanden på stænglen og er tilspidset-ægformede. Blomsterne er velegnede som snitblomst og står længe. Fra 5 stk.    kr. 16,- / stk.
Kommer snart
 
Denne smukke høje plante er let at få til at gro og velegnet som bunddække. Den står længe med kridhvide blomster. Planten har et lille oval- til sværdformet blad. Planten er velegnet i kanten af et bed eller som bunddække.  
Kommer snart
Rabat
 
Denne variant, der hedder ’Ostfriesland’ får dyblilla farvet blomster, som tiltrækker bier og humlebier.  
 
Plant Gyldenlak på en solrig tør plads, eksempelvis i et stedbed. Planten kan overvintre og har lilla blomster (ekskl. krukke). Fra 5 stk. kr. 20,- / stk.
Kommer snart
 
Med sine violette blomster er tidselkuglen et smukt supplement i dit bed. Humlebier er vilde med dens kuglerunde tornede blomster, der også er velegnet som dekoration i tørret form. Tidselkuglen trives fint med varme og kan derfor plantes i solen og helst på jord, der er let gennemtrængelig for vand. Fra 5 stk. er prisen kr. 16,- / stk.
 
Hestemynten 'Squaw' er en dekorativ plante med mange blomster. De mørkerøde blomster ligner lidt en hanekam. En god plante hvis man vil tiltrække natsommerfugle, humlebier og honningbier. De aromatiske blade føles fløjlsbløde. Planten kan bruges til at afgrænse bede, fx. hvis man vil lave et rødt bed, men de er også velegnet som snitblomster. Fra 5 stk. kr. 20,- / stk
Kommer snart
 
Denne smukke, kompakte lavendel egner sig fortrinligt til at blive plantet i udkanten af bede. Den aromatiske duft fra de blåviolette blomster tiltrækker mange insekter. Lavendelen holder af fuld sol. De visne blomster skæres af i efteråret, og i foråret kan planten skæres helt tilbage. På den måde vil du have glæde af den længe.
Kommer snart
Rabat
 
Den almindelige blåkant er en kantplante, som går fortrinligt i spand med for eksempel salvie og purpursolhat. Den vokser til en højde af 30-50 cm og bør plantes et sted med rigeligt sollys. Blåkant bærer violetblå blomster fra juni til et stykke ind i efteråret, og disse blomster afgiver en herlig duft, som lokker talrige insekter til. Kronen er lige så lang som bægeret, blomsterne er ordnet i en blomsterskærm. Skær planten ned efter blomstringen; på den måde forbliver den kompakt. Et tip til formering: løft de store rodknolde forsigtigt op i foråret og del dem med en spartel eller en spade. Den ene del kan derefter plantes ud et andet sted.
Kommer snart
 
Høstasters springer ud i begyndelsen af juli. De lilla blomster bliver ved med at titte frem til langt ind i efteråret, og bliver helt garanteret opsøgt af sommerfugle arter som dagpåfugleøje og admiral. Det er dog ikke kun sommerfugle, der bliver tiltrukket af høstasters blomster, de er nemlig yderst populær blandt diverse insekter.
 
Denne hvidblomstrende lavendel får talrige blomster, der dufter stærkt aromatisk. Den lille staude egner sig godt til sommertørre steder. Kan også plantes som en lav hæk, der hele året rundt stråler med sit karakteristiske sølvgrønne løv. En tilbagevendende beskæring i det tidlige forår fremmer en tæt og kraftig vækst.
Kommer snart
 
De røde blomster med den gule kant blomstrer fra juni til september. De bliver mellem 20 og 40 centimeter høje og egner sig også godt til buketter. Hvis du beskærer kokardeblomsten let efter blomstringen, udvikler den en bladkrone om vinteren. Vi anbefaler at dække planten til i tilfælde af frost.
 
‘Crimson Star’ giver fra det sene forår til et stykke ud på sommeren dekorative, rød-hvide blomster. Står fint i bede såvel som i lidt mere uplejede haver. Er der halvskygge og en let fugtig, humusrig jord, formerer akelejen sig ved selvsåning. På den måde får du år efter år glæde af denne 30 til 60 centimeter høje plante.  
Kommer snart
 
Denne frodigt blomstrende bundplante efterlader ikke megen plads til ukrudtet. Den er ideel til alle, der sætter pris på deres have, men ikke er overdrevent ivrig efter havearbejde. De smukke, blåviolette blomster med de mørkt årede blade lokker i blomstringstiden juni-juli mange insekter til. Storkenæbet gør sig bedst mellem andre planter i bedet. Bladet taber farven i løbet af efteråret og falder af om vinteren. I foråret vender denne hårdføre plante imidlertid stærkt tilbage.
Kommer snart
 
Denne akeleje blomstrer fra det tidlige forår til slutningen af juli med en smuk, blå farve. Bægerbladene bliver 3-4 cm lange. De yderste bægerblade er i første omgang mørkeblå og bliver siden mere lyse i tonen. De inderste kronblade er hvidgule og blå ved bladhæftet. Blomsterne vil afstedkomme en livlig kommen og gåen af humlebier og andre insekter.  Alpe-akelejen egner sig til stenbede og til beplantninger i grupper i et skyggefuldt bed. De trives imidlertid lige så godt sammen med andre planter i en krukke. Plant dem med en god, kalkrig jord og sørg for, at denne altid forbliver en smule fugtig.
 
Denne imponerende sommerplante er særdeles velanskrevet blandt sommerfugle. Fra juli til og med september overvælder den med sin blå blomsterpragt, og med en højde på 100-150 cm kan den somme tider have brug for lidt støtte, for eksempel en bambusstok eller en plantestok. Men ellers er der tale om en majestætisk smuk bedplante, som utvivlsomt vil tiltrække sig opmærksomhed. Også velegnet til buketter.
 
Denne røllike blomstrer med en smuk lilla farve og lokker mange sommerfugle og andre insekter til. Den har brug for et sollyst sted, for eksempel en sydvendt plet i haven. Jorden bør hverken være for tør eller for mager, men omvendt heller ikke for næringsrig. Rølliken kan fint kombineres med andre planter. Planten forbliver grøn vinteren over, og den vokser hurtigt, er ukompliceret at holde og formerer sig ikke vildt. Visnede blomster og stængler skæres væk, og i foråret kan en resolut beskæring være på sin plads. Vær opmærksom på, at rølliken ikke skal være fugtig vinteren over.  Glæd dig over denne plantes varme farve og over de insekter, den tiltrækker.
 
Hvis du ønsker blomster til sommerfuglene i dit sensommer-staudebed er kinesisk sankthansurt uundværlig. Denne staude blomstrer i august og september med smukke rosa blomster i halvskærme og udgør en vigtig næringskilde for sommerfugle. Kinesisk sankthansurt kan blive op til 40 cm høj og stiller få krav til jorden. Fra 5 stk. er prisen kr. 20,- / stk.
Kommer snart
 
Slægten af kødbær er en ideel plante til de tidlige insekter, som søger nektar. De blomstrer allerede i februar og marts, mens de andre planter i haven endnu hviler. Deres små, hvide blomster er måske ikke så meget at se på, men de udsender en herlig duft. Efter blomstringstiden danner de sorte bær, som er en delikatesse for havens vilde fugle.
 
Denne stedsegrønne klatreplante er særdeles egnet til bevoksning på hegn, plankeværk og gavle, men kan også sagtens bruges som dækplante. Den er let at beskære og stiller ikke store krav til jorden. Det er en hurtigvoksende plante og en perfekt busk for fuglene at bygge rede i. Til mulige beboere hører solsorten og sangdroslen men også gærdesmutten, rødhalsen og jernspurven er ofte at finde her.
NYHED
Skønhedsøje ’Baby Gold’ har gulgyldne blade med en rødbrun krans om kronbladene. Denne sommerplante foretrækker solrige steder i bedets forreste geled. Korte, tørre perioder klarer den uden problemer, men våde vintre kan give problemer. Planten har godt af at blive delt hvert andet eller tredje år, og hvis du husker regelmæssigt at fjerne de visne blomster, får du glæde af det blomstrende skønhedsøje endnu længere. I et farvestrålende bed bør skønhedsøjet faktisk ikke mangle, og det gør også en rigtig god figur sammen med etårige planter i en krukke. Honningbier og vilde bier sætter stor pris på denne plante. Latinsk navn:  Coreopsis lanceolate ‘Baby Gold’ Vækstbetingelser: sol Blomstringstid:  juli-september Højde:   50 cm
 
Det er den dybe, violette farve i de fyldige blomster, som ført trækker blikket til sig. Akelejen er god at kombinere med stauder og sætter en kraftig accent i bede med rosafarvede eller violette blomster. Giv akelejen en plads i solen eller i halvskygge, dertil en humusrig og løs jord. Akelejen sår sig selv ud.   Latinsk navn:   Aquilegia vulgaris ’Black Barlow’ Vækstbetingelser:  sol/halvskygge Blomstringstid:   maj-juni Højde:    60-80 cm
 
Denne plante er meget velegnet til prydhaven. Med sine påfaldende blad- og blomsterformer vil den alle dage tiltrække sig opmærksomheden, men den kan alligevel med fordel kombineres med andre planter. Hestemynten har brug for et solrigt, men ikke for tørt sted at vokse. Godt med næringsstoffer skal der også være i jorden. Korte, tørre perioder klarer den uden problemer, men våde vintre kan give problemer.  De smukke, sartrosa blomster vil begejstre dig hele sommeren. Hestemynten er meget glad for at sætte blomster, og den er dermed også en vigtig næringskilde for insekterne. Hvis du holder af sommerfugle, har denne plante sin helt naturlige plads i din have ’Croftway Pink’ er meget god til at stå vinteren igennem, og frosttemperaturer helt ned til minus 30 grader generer den ikke stort. Bladhøjden er cirka 30 cm, den voksne plante omkring 120 cm høj. Hestemynten kan også gøre god fyldest i vasen.  Latinsk navn:   Monarda ’Croftway Pink’ Vækstbetingelser:  sol/halvskygge Blomstringstid:   juli-august Højde:    30-120 cm
Kommer snart
NYHED
Engblommens lukkede blomster kan minde om en kugle, som er omsluttet af bægerblade. Den høje, strunke ’Golden Queen’ hæver sig virkelig majestætisk over løvet med sine kraftige stængler. Også i en vase på gulvet derinde vil du kunne fryde dig længe over denne statelige skønhed. Den sætter pris på et solrigt sted i haven, men en plads i halvskygge sikrer de intense farver og en længere blomstringstid bedre. Engblommen bryder sig ikke om en våd jord, den skal kun være let fugtig. Latinsk navn:   (Trollius chinensis ’Golden Queen’) Vækstbetingelser:  sol/halvskygge Blomstringstid:   maj-juni Højde:    70-80 cm
 
En smuk, stedsegrøn staude med purpurrøde blomster, som hæver sig højt over løvet på høje stængler og dermed også lokker bierne til. En plante til bede, som ikke er for tørre, men næringsrige og godt afvandede. ’Mrs. Bradshaw’ holder af solen, men kan dog også tåle en plads på nordsiden. Hvis den skal trives godt, bør man nok dele planten op cirka hvert fjerde år og plante delene ud hver for sig.   Latinsk navn:   Geum chiloense ’Mrs. Bradshaw‘ Vækstbetingelser:  sol/halvskygge Blomstringstid:   juni-august Højde:    50-60 cm
 
Stenfrø vokser krybende langs jorden og bærer smukke, himmelblå blomster. I udkanten af meget kalkfattige stenanlæg trives denne dværgvækst særlig godt. Om sommeren giver den stedsegrønne plante os rigeligt med blomster. Stenfrø stammer fra det sydvestlige Europa, og dens mørkegrønne blade er langagtige og behårede.  Stenfrø holder af sol. Vandmættet jord kan den ikke tåle, og især om vinteren skal vandet hurtigt kunne løbe væk. Beskyt stenfrø mod vinterens frost med eksempelvis et lag gran, som er plyndret fra juletræet. Efter blomstringen er det en god idé at beskære den lave vækst let; det sikrer en bedre forgrening og blomstertæthed i den følgende sæson.  Perfekt i stenbede og rabatter eller som randbeplantning langs stier og trapper. Smuk at se på hele året rundt!   Latinsk navn:   Lithodora diffusa ’Heavenly Blue’ Vækstbetingelser:  sol/halvskygge Blomstringstid:   maj-august Højde:    10-20 cm
 
Smalbladet kattehale er en nem plante. Den kan blive stående samme sted i haven år efter år og tiltrækker under blomstringen horder af humlebier, bier og sommerfugle. Til forskel for de fleste andre stauder, der ikke ændrer farve om efteråret, bliver smalbladet kattehale om efteråret lilla og flammende rød. Fra 5 stk. kr. 16,- / stk.
 
Denne lavendel får sart rosa blomster. Den elsker solrige og tørre steder og kommer også til sin ret i stenbede og langt mure. Den rosa lavendel tåler en temmelig tør jordbund og er glimrende i et bed med forskellige andre planter.    
 
Denne Skabiosa dværgvariant står gerne et solrigt sted. Den blomstrer længe og tiltrækker mange dagsommerfugle og humlebier. Fra 5 stk. kr. 20,- / stk.
NYHED
Den almindelige røllike har røde eller orangerøde blomsterskærme i tiden juni til september. Den elsker solrige steder og næringsrig, godt løsnet jord. En smule tørke er dog ikke noget problem for denne variant, kaldet ’Paprika’. For at sikre, at den også sætter smukke blomster efter flere år, skal den helst graves op, deles og genplantes cirka hvert tredje år.    Planten er fuld af nektar, så den vil givetvis tiltrække en hel del sommerfugle og andre insekter.   Latinsk navn: Achillea millefolium ’Paprika‘ Voksested: sol Blomstring: juli-september Højde: 50-60 cm
Kommer snart
 
Blomsterne på denne plante er først røde, men oversiden bliver hurtigt hvid. I de lune nætter forsvinder den hvide farve imidlertid næsten, men synker temperaturen, vender den tilbage. Hver dag har således sin egen lille overraskelse i bedet!   Solvbærsalvie ’Hot Lips’ kan udmærket kombineres med andre stauder. Den foretrækker en solrig plet i haven uden østenvind. En godt gennemvædet, frugtbar og løsnet jord vil sikre, at du hele sæsonen kan glæde dig over denne plantes smukke farver. Blomsterrester skal altid fjernes for at holde på farvepragten.   Latinsk navn: Salvia microphylla ‘Hot Lips’ Voksested: sol Blomstring: juni-oktober Højde: 70-100 cm
NYHED
Den spinkle, rette stængel med de hvide blomster og de lancetformede, grønne blade giver denne plante en helt særlig udstråling. Den fungerer rigtig godt i forening med sirgræsser og andre stauder. Takket være blomsternes åbne form kan bier og andre insekter let komme til dens nektar.    Pragtkærten holder af sol, men den trives også i halvskygge. Jorden skal imidlertid være godt løsnet.    Latinsk navn: Gaura lindheimeri ’Whirling Butterflies‘) Voksested: sol Blomstring: juli-oktober Højde: 80-100 cm
NYHED
Denne relativt lave plante stammer oprindeligt fra bjergene og egner sig derfor til stenhaver, som ”fugefyld” i en naturstensmur eller mellem sten. Den kræver en let næringsrig og let fugtig jord og en lidt skyggefuld plads i haven.   På grund af den ringe højde gør denne plante sig bedst i udkanten af bede. Her overbeviser den som en blomsterrig dækplante, som lokker mange insekter til. Storkenæbet forbliver grøn i vintermånederne.   Latinsk navn: Geranium sanguineum var. Striatum Voksested: sol/halvskygge Blomstring: maj-juli Højde: 20-25 cm
NYHED
Med denne floks har du en smukt blomstrende plante i haven hele sommeren. Den tiltrækker sig blikket med sine smukke, kraftige blomsterstande og snehvide farve. Den kraftige stængel gør den også velegnet til buketter.    Denne plante fortjener en solrig plads i bedet. Jorden skal være luftig, velgødet og løs. For at få flere floks skal du bare dele planten op. Gødes én gang om året, men ellers skal høstfloks ikke passes.   Latinsk navn: Phlox paniculate ’Rembrandt’ Voksested: sol Blomstring: juli-august Højde: 70-90 cm
NYHED
Den kaukasiske skabiose sætter hvide blomster fra maj til september. Den elsker en solrig plet i bedet og er god at kombinere med andre stauder.    Fordringsløs plante, som kun skal bruge lidt kalk en gang imellem.   Latinsk navn: Scabiosa caucasica ‘Perfect Alba’ Voksested: sol Blomstring: maj-september Højde: 60-70 cm
NYHED
De lyseblå blomster med de næsten helt hvide hjerter blomstrer fra maj til september. Den kaukasiske skabiose 'Perfecta' elsker solrige steder i bedet og er ikke svær at sætte sammen med andre stauder. En fordringsløs plante, som kun har brug for lidt kalk af og til. Latinsk navn:  Scabiosa caucasica 'Perfecta'
NYHED
Bjergknopurten foretrækker varme og sol, og giver os til gengæld sine smukke blomster om sommeren. Den kommer bedst til sin ret i større grupper – her former den nemlig et prægtigt blåt tæppe af blomster. Bjergknopurten sår sig selv. De unge planter kan uden problemer flyttes. Planten er i det hele taget en berigelse for din have og en kilde til nektar for insekterne. Latinsk navn: Centaurea montana
NYHED
Merian – også kaldet oregano – er en glimrende dækplante, der ikke kun gør sig i bede, men også i stenhaver. Den blomstrer frodigt og vedholdende og breder en herlig duft omkring sig. Merian er vinterbestandig og trives bedst på et solrigt sted i en ikke for våd jord. Denne plante er meget elsket af sommerfugle og andre insekter. Latinsk navn: Origanum vulgare 'Compactum'
Kommer snart
 
Når man gnider indianermyntes blade frigives en stærk lakridsagtig duft. Indianermyntens blomster er meget populære hos alle insekter. Denne mynte er en kraftig plante, der kan blive op til 50 cm høj. Fra 5 stk. kr. 16,- / stk.
NYHED
Bakkestjernen blomstrer helt overdådigt. I sommermånederne bærer denne staude utallige, lysende blå blomster med gule hjerter. Hvis du husker at fjerne de visne blomster, kan du nyde denne blomsterpragt et godt stykke ind i efteråret. Desuden er bakkestjernen hele sommeren en vigtig kilde til nektar for insekterne i haven. Planten er robust og tåler vinteren godt. Når du er sikker på, at frosten har forladt jorden i foråret, skærer du den ganske enkelt ned til ca. 15 cm over jorden, og så er du klar til endnu en sæson med et væld af blomster. Denne plante egner sig godt til prydhaven, og den kan uden problemer kombineres med de mere traditionelle planter. Den skal bare have en solrig plet samt en løs jord, som er rig på næringsstoffer. Kortere tørkeperioder klarer den snildt, hvorimod den ikke er meget for våde vintre. Også velegnet til buketter.
NYHED
Anisisop ‘Black Adder’ blomstrer fra juni til slutningen af september. Du har således glæde af denne plante hele sommeren. Anisisop - der somme tider kaldes indianermynte - lokker insekter som sommerfugle og bier til haven. Derfor er denne anisisop da også blevet ganske populær på kort tid. Planten dufter – som navnet antyder – af anis eller lakrids. Lad de visne plantedele blive liggende i efteråret, så planten ikke fryser i den kolde tid.
Kommer snart
NYHED
Den kraftige, mellemstore almindelig knopurt foretrækker fuld sol i en næringsrig jord. Formen på knopurt kan variere, men man kan altid genkende den på de smukke, violette blomster. Desuden er den populær blandt insekterne.
NYHED
Cynara cardunculus kaldes blandt venner kardon eller somme tider artiskoktidsel. Den blomstrer i august og september med blå, violette og hvide blomster, som tiltrækker et utal af bier og sommerfugle. De sammenfiltrede, mørkegrønne blade er lodne på undersiden. Kardonen er robust og tåler den danske vinter. Om vinteren visner den imidlertid. Derfor skal planten skæres helt tilbage i foråret, så skal den nok blomstre op igen. Giv den en plads i solen eller til nøds i halvskygge. Knoppen, bladstilke og det kødfulde hjerte er alle spiselige og har en bittersød smag.
NYHED
Denne staude er almindelig kendt både som krydderurt og som grøntsag. Fennikel er en ukomplicereet, aromatisk krydderplante med fine blade. Den blomstrer med store, gule blomsterskærme fra maj til august. Hele planten er velduftende, og blomsterskærmene lokker mange bier og sommerfugle til.
NYHED
Purpurklokke ’Leuchtkäfer’ – på dansk ildflue – er en plante, som er smuk på alle årstider. De grønne, marmorerede blade er særdeles dekorative. Blomsterne sidder på lange, fine stængler. Purpurklokken trives udmærket i enhver havejord, så længe den ikke er alt for tør. Den foretrækker skyggefulde steder og har det svært i fuld sol.   Grav planten op cirka hvert tredje år og fjern den lange rodstængel. De enkelte små planter med deres små rødder og rodstængler kan så plantes ud igen hver for sig. På den måde forbliver planten smuk og kompakt.
NYHED
Funkia eller hosta har klokkeformede, lilla blomster. De vokser på rette, løvfulde stængler, som er en smule gemt mellem bladene. Blomsterne lyser op i tidsrummet juni til august. Denne plante trives bedst, hvis den får lov at stå det samme sted i nogle år.
NYHED
Denne farvestrålende plante klæder ethvert blomsterbed. Den blomstrer fra maj til juli og går fint i spænd med andre stauder og løgplanter. De bløde, grågrønne blade ligner palmeblade.   Lupinen egner sig godt til buketter, og i haven er den en rig kilde til nektar for bier og sommerfugle.
Kan desværre ikke leveres i denne sæson
NYHED
Citronmelisse er en urteagtig staude. Fra juli til september bærer den lyserosa eller hvide blomster. Bladene er ovale, takkede, behårede og lysegrønne. De er formentlig årsagen til et andet og mere poetisk navn til planten, nemlig hjertensfryd. Der udgår en stærk, citronagtig duft fra bladene, som i direkte sol eller i tør jord kan blive helt gule.   Citronmelisse trives i enhver fugtig jordtype. De visne blade fjernes i foråret.
NYHED
Rørblomsten blomstrer fra maj til juli med hvide blomster, der kan minde om fingerbøl. Den holder af løs og humusrig jord, og om vinteren kræver den lidt beskyttelse mod vejrliget.
Kommer snart
NYHED
Denne den mest kompakte af alle arter salvie bærer violette eller lilla blomster. Efter to vækstår skæres sølvperovskia ned i den følgende april, idet alle gamle grene over jorden fjernes. Dæk planten til i tilfælde af tidlig frost, så har du ikke alene glæde af plantens blomster i lang tid, den vil også danne nektar langt ind i efteråret. Insekterne elsker forståeligt nok denne plante.
NYHED
Denne aromatiske, stedsegrønne busk bærer smalle, nåleformede blade, som er grønne på oversiden og lidt blege på undersiden. Den blomstrer fra marts til maj med små, blåhvide blomster, som gerne besøges af bierne.   Rosmarin sætter pris på et varmt og solrigt sted, og den bliver trist og ulykkelig, hvis vinteren er lang og hård. Denne gamle krydderurt optræder hyppigt i det italienske køkken.
NYHED
Den italienske oksetunge er en smuk plante med lysende blå blomster. De blomstrer i månederne juli til september. Blomsterne er meget yndede blandt sommerfugle. Planten er kendt for at være tolerant over for vind, og den elsker solrige steder med en relativt tør jord.   Den bliver op til 90 centimeter høj og er god at kombinere med andre planter i bedet. Om vinteren taber italiensk oksetunge bladene, men nye dukker op i foråret. Dæk planten til med lidt halm om vinteren - eller måske resterne af juletræet.
Kommer snart
NYHED
Denne plante får meget tidligt på året sine store, pragtfulde blomster. Det er en typisk bjergplante, som vokser i direkte sol. Tidlig kilde til nektar for insekter.
Kommer snart
NYHED
Engstorkenæb er velegnet til prydhaver. Bladene er påfaldende i al deres fine filigran, og den sætter et væld af smukke, sartblå blomster. Vælg et solrigt sted til den og sørg for en god, løs og næringsrig jord. Engstorkenæbet kan med fordel kombineres med nogle af de mere gængse prydplanter. Oprindeligt hører den til engplanterne, og den egner sig derfor også til lidt tungere eller ligefrem vandholdige jordtyper.
NYHED
Brunellen bærer fra maj til september ranke blomster på de firkantede og hårede stængler. De friske blade kan spises. Brunellen foretrækker solrige steder i bede og vejkanter, gerne med lidt fugtig jord.
NYHED
Engsalvien blomstrer med en usædvanlig overdådighed. Men det er kun en fryd for øjet, for de violette blomster harmonerer perfekt med de mørkegrønne stilke. Beskær engsalvien inden genblomstringen og behold hele blomstringens fylde. Engsalvien er en nærmest uudtømmelig kilde til nektar for insekterne, og man finder gerne humlebier i nærheden af planten.   Engsalvie er robust of tåler vinteren herhjemme. Den foretrækker dog en solrig plet i blomsterbedet, og da den ikke spontanformerer sig, er den god at blande med andre farvestrålende prydplanter. Den bliver cirka 50-60 centimeter høj og blomstrer hele sommeren igennem uden særlig pleje. Af natur foretrækker den kalkholdig og ikke for fugtig jord.
Kommer snart
NYHED
Den kinesiske astilbe kaldes somme tider Falsk gedeskæg, og som de andre planter i slægten Pragtspir er den en glimrende bundplante. Den foretrækker humusrig jord og en plet i halvskygge.
Kommer snart
NYHED
Kokardeblomsten ’Burgunder’ bryster sig fra juni til september af dybrøde til rosa blomster. Planten bliver et sted mellem 40 og 60 centimeter høj og egner sig godt til buketter. Hvis man husker at skære planten tilbage efter blomstringen – altså engang i slutningen af august eller i september – danner den nye blade før vinterens komme.   Vil du have flere kokardeblomster, kan du i begyndelsen af sæsonen skære nogle skud af og sætte dem i vand. Efter tre-fire uger har de dannet rødder, og stiklingerne kan plantes ud.
Kommer snart
NYHED
Gyldenris blomstrer med strålende gule aks fra juli til september. Planten når en højde på 70-80 centimeter og foretrækker et solrigt sted at vokse, men tåler dog en smule skygge. Gyldenris kræver ingen særlig pleje; ønsker man at brede den ud i haven, deler man ganske enkelt roden.
Kommer snart
NYHED
Lægebaldrian vokser langs åer og bække og på fugtige jorder. Denne hårdføre, flerårige urt har oprette blomsterstand som ligner skærme og grønne, fjersnitdelte blade. Fra juni til august er planten klædt i rosa til lillahvide, duftende blomster på opretstående stilke. Blomsterne lokker bier og sommerfugle til.   Lægebaldrian holder af sol og lys, men klarer sig også i halvskygge. Den kræver en god, løs og fugtig jord. Klarer sig godt i den danske vinter.
Kommer snart
NYHED
Vinca minor, der somme tider kaldes liden singrøn herhjemme, lyser fra februar til maj op med sine uimodståeligt blå blomster. Denne vintergrønne bundplante når en højde på 15-20 cm.   Vinca minor foretrækker en skyggefuld plads med en løs, kraftig jord.
Kommer snart
NYHED
Alle genkender valmue blomster i vejkanten, på marker og bjergskråninger. Denne dværgart passer også som en staude i haven. De smukke hvide, gule og orange blomster tiltrækker alles øjne. En række forskellige insekter, f.eks. humle og solitærbier, værdsætter den sibirske valmue. Sorten passer i en solrig position på en rimelig næringsrig jord. Den er let at dyrke og har god frostbestandighed. Det trives bedst i relativt fugtig jord, men den sibirske valmue klarer sig også godt på tørt land og er derfor også en pryd i sten og grus.  
Dette produkt er midlertidigt udsolgt