VIVARA ONLINE SHOP
Follow Vivara on Facebook
Til dig eller en du kender
Webcams

Flagermus - årets gang

Flagermus - årets gang

I Danmark har vi 13 forskellige arter, som alle falder under fredede dyr. Men faktisk findes der over 900 forskellige arter af flagermus, hvilket vil sige at de dækker ca. 25 % af alle verdens arter af pattedyr. Flagermusene er også det eneste pattedyr som er istand til selv at flyve.
Flagermusen bruger lydbølger til at danne sig lydbilleder og de skabes ved at udsende ultralyde, som derefter kastes tilbage når de rammer forskellige genstande. Disse ultralyde ligger over vores høregrænse, som ligger på de ca. 20kHz. Dværgflagermusen er Danmarks mindste med en vægt på maks 8 gram og dens nyfødte unge vejer ca. 2 gram. Under dens jagt kan flagermusens puls godt nå over de 1000 slag pr. minut, et niveau vi mennesker nok ikke skal prøve at nå!

Årets gang:
Når kulden kommer og insekterne er væk, trækker flagermusene til de steder hvor de vil tilbringe vinteren i dvale. Stedet som udvælges er afhængig af arten, men generalt for alle gælder det, at temperaturen skal ligger lige over frysepunktet og helst ikke varmere end de 8' C. Det kan være i kældre, på loftet, hule træer, gamle slotte eller borge, eller i de velkendte jyske kalkminer. Mens de er i dvale følger kroppens temperaturen omgivelsernes, så hvis de konstant bliver forstyrret eller omgivelsernes temperature bliver for høje, vil det koste megen energi. Her må man sige at de varme vintre som vi oftere oplever, absolut ikke er til fordel for de mange dyr som går i dvale.

Parringen sker oftes sidst på sommeren eller om efteråret, men kan også ske ved en spontan opvågnen i løbet af vinteren, hvorefter de går i dvale igen og får "sovet ud". Hos de fleste europæiske arter gælder det specielle, at sædcellerne forbliver levende i livmoren mens hun ligger i dvale og først hen på foråret når hun bliver fuldt aktiv, vil ægløsningen finde sted og alle sædcellerne vil kæmpe for deres lykke. Denne form for "kontrol" gør at fødslen først finder sted på sommeren, hvor også en større mængde af insekter vil være til stede, samt hunnen vil være kommet til kræfter igen efter den lange tærende vinter. 
I løbet af forsommeren samles hunnerne i kolonier og det er lige fra et par hunner sammen, til mere end et par hundrede på et sted. Kravet de stiller til stedet er, at det skal være beskyttet og lunt, hvilket også er grunden til at de ofte søger op under tagene. Man kan også selv hjælpe til, ved at tilbyde dem boliger eller barselskamre. For disse boligere gælder det at de besættes hurtigere, hvis de opsættes på en pæl eller et mur i ca. en 3 - 5 meters højde, i forhold til hvis man valgte et træ. Bedste ophængningstid er om foråret, men bliver de ikke besat det første år er chancen meget stort at det sker året efter.

Efter fødslen forbliver ungen (oftes fødes 1 pr. hun) på opholdstedet og det gælder også om natten, hvor hunnerne er ude og jage efter insekter. Flere gange i nattens løb vil hun komme hjem og give den lille noget at spise, for de forbliver jo pattedyr. Når ungen er godt 4 uger gammel vil den begynde på at flyve, men også her gælder det at øvelse gør mester. Derfor sker det også at man sidst på sommeren kan opleve vildfarende unger, hvor den ellers så flyvesikre flagermus laver en fejl. Så hvis man ser en udmattet flagermusunge på jorden, kan man hjælpe den ved at lægge den op i et træ eller på på et andet højt sted. Det gør at den ligger mere sikkert, samt at den lettere kan komme i luften når den atter er kommet til kræfter. Meget vigtig: Sørg altid for at tage kraftige arbejdshandsker på hvis man vil samle en flagermus op, da de pressede situation kan finde på at bide.

Mens hunnerne arbejder på liv & løs sommeren igennem, holder hannerne sig for det meste for selv eller med nogle få i en gruppe. Men sidst på sommeren når ynglekolonierne opløsses, er det hannernes tur til at gøre sig bemærkede. Fra september og helt hen til midten af december, kan man med det blotte øre høre hannernes parringssange. Ikke alle arterne har parringssange, men i dette tidsrum har de fleste et parringsterritorium. Alt dette får en ende når kulden atter rammer os og flagermusene igen søger tilbage til stederne, hvor de atter vil gå i dvale.