Spætmejse

Sitta europaea

Spætmejse

Rygsiden på en spætmejse (Sitta Europaea) er blågrå, og den har en lang, sort stribe langs øjet. Bugsiden er mere eller mindre orange. Spætmejsen virker kompakt med sin korte, tykke hals. Den har en kort hale og et kraftigt, spidst næb. Hos hannerne er aftegningen på bugsiden tydeligt afgrænset og oftest kastanjebrun, mens den hos hunnerne er lysere og ikke så distinkt.

Størrelse:14 cm, vingefanget 16-18 cm.

Vægt: 19-24 g

Levested: Spætmejsen er en ganske udbredt ynglefugl i løv- og blandingsskove, parker og større haver. Den er desuden standfugl.

Rede: Spætmejsen bygger rede i hule træer eller redekasser, og den anvender typisk barkstrimler og tørt løv. Er indflyvningshullet for stort, gør den det selv mindre ved at udbygge randene med mudder eller lerjord. Vivara har redekasser, som passer til spætmejser.

Yngel: I tidsrummet april-juni har spætmejsen mellem seks og ni rødplettede æg.

Føde: I foråret og om sommeren ernærer spætmejsen sig overvejende af insekter og edderkopper, mens den i efteråret og om vinteren æder nødder, frø og fedtprodukter på foderpladsen. Vivara har foderblandinger, som passer til spætmejser.

Stemme/kald: Spætmejsens kontaktkald er et fløjtende, gentaget hwiet. Hvis fuglen er i alarmtilstand, lyder det snarere henad tweet. Sangen er en fløjtende pyyi-pyyi eller vyyi-vyyi, men kan også være et hastigere, vibrerende vi-vi-vi.

Særlige kendetegn: Som navnet antyder klatrer spætmejsen uophørligt og rykvist op og ned ad træstammer og grene. Som den eneste fugl i vores del af verden klatrer den med hovedet nedad. Den kan også hoppe rundt på jorden. Spætmejsen jager edderkopper og andre insekter, men den kan også findes på foderpladsen. Den æder jordnødder, solsikkekerner og andre former for frø. Derudover samler den hasselnødder og agern. Disse større foderemner bliver klemt fast i huller, hvorpå den lille fugl hakker løs med sit kraftige næb. Denne hakken kan minde om en spætte.

Spætmejser er overvejende standfugle og forekommer hyppigst i haver nær skovområder. Ofte vælger de også at bygge rede i haver med store træer. Rederne bygger de i naturlige hulrum i gamle træer, og man kan sågar finde dem i gamle spættehuller. De “murer” indgangen til, indtil den har den rigtige størrelse. Derved forhindrer de, at større fugle kan trænge ind i deres redehuller. Tilmuringen foregår med vådt slam eller lerjord, som spætmejsen henter og påfører redehullets kanter. Den bygger også gerne rede i redekasser, men så skal indflyvningshullet også have en diameter på 32 mm. Har man et kamera i redekassen, kan man følge med i udklægningen af æggene og siden yngelplejen.

 

Anbefalede produkter:

Fågelholk Bedford                     

Till Spætmejsepakke >