Rødstjert

Phoenicurus phoenicurus

Rødstjert er en slank fugl ligesom husrødstjert og de har til fælles, en konstant vibrerende rust / rød hale. Den mandlige Rødstjert har en rød bagdel, hale og bryst, hals og øre området er sort, hvid pande og de øverste dele er smukke skifer grå. Den kvindelige derimod er langt mere tilbageholdende i farve. Halen på hunnen er rødligt, men de øvre dele er mere ensartet brun grå. Hun-Rødstjerten let kan forveksles med hun-husrødstjert.

Størrelse: Ca. 14 cm.

Opholdssteder: Vidt udbredt men ses primært i åbne gamle løvskove, blandede skove og parker.

Rede: Den bygger reder i træhuller halvt åbne for næsten lukkede eller redekasser.

Æg: Mellem maj og juli fås 1 til (2) kuld, hvor der lægges op til 7 æg. Hunnen udruger æggene på ca. 14 dage. Flyvefærdige efter ca. 15 dage.

Foder: Elsker insekter, edderkopper og bær.

Lyd: Rødstjerten er en af de fugle, der synger tidligst om morgenen. Sangen indledes med en høj tone; dernæst kommer en 5-6 dybere lyde 'hiii-dy-dy-dy-dy' og endelig en kort kvidren.

Vokalen er højere end den af ​​den sorte rødstjert og begynder normalt med 'huut-heit-trek-trek' efterfulgt af skrabning og ridsende toner.

Øvrigt: På den anden side er rødstjert med halsbånd en ægte sommer fugl, der kan ankomme i haver i midten af ​​april og forlader vores område igen i september og oktober for at tilbringe vinteren i den nordlige del af Afrika. Den tidligere almindelige rødstjert i Danmark er gradvist blevet mindre almindelig mange steder, især i løvskove. Dette kan relateres til forsømmelse af de mange egetræer. Navnligt opdrætter de kravede rødstjert meget i rodknudene på den knyttede, hakkede eg. De har brug for ganske store redehuller, dette er relateret til hannernes malte, hvor de ofte spreder vingerne til redenåbningen. Da naturlige hulrum bliver stadig sværere at finde, kan vi hjælpe den krave rødstjert ved at hænge en speciel redekasse. Disse redekasser har et lidt større indflyvningshul, så hanen kan stå ind for at vise sine balde.